Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRØNLAND, LAKKEGADEN, LAKKEGAARDEN
’MsgN’’
af Ruinerne fra den gamle St. Halvards Kirke, Oslo Domkirke.
Denne laa som. bekjendt paa den nuværende St. Halvards Plads
ligeoverfor Bispegaarden, men herjedes af Branden i 1624 og
forfaldt efterhaanden fuldstændig. Medens Generalmajor Sehested
var Eier af Oslo Ladegaard, laa endnu nogle Rester af Kirken
over Jorden, men Generalen lod disse Levninger nedrive og brugte
dem som Fyld paa det nævnte Veistykke. Fru Dunker fortæller
i sine Erindringer fra de sidste Aartier af forrige Aarhundrede,
at Veien gjennem Grønland og Leret ofte var ufremkommelig,
men langs Veien var paa den ene Side lagt flade Stene for
Fod-gjængere. Dette var Ligstene, taget fra Gravene i Oslo, og
«mange af dem var meget smukt udhugne med Figurer».
Af Sidegader paa Grønland eksisterede i gamle Dage kun
Smalgangen (afbildet Side 13) mellem Vaterlands Bro og
Lakke-gaden, og paa «Leret» tog Veien til Tøien og Bergsløkken af
gjennem den nuværende Tøiengade. De mellem denne og
Lakke-gaden beliggende Gader er alle af nyere Oprindelse, og Strøget
her omkring henlaa som aaben Mark, indtil Eieren af Oslo
Ladegaard, hvem Grunden tilhørte, omtrent 1820 skilte sig ved det,
hvorefter Bebyggelsen begyndte. Ved denne Tid opstod saaledes
Norbygaden, der formodentlig har Navn efter en Smed Anders
Nordby, som eiede Huse der i 1820-Aarene.
Grønland med Leret laa indtil 1 Januar 1859 under Aker
og blev først da indlemmet i Christiania By. Dog hørte disse
Forstæder allerede i 1745 under Christiania Politi, og
Indbyggerne bestod, foruden af Slagtere, Haandverkere og
Dagarbeidere, væsentlig af Marketentere og Vertshusholdere, som havde
Lov til at drive den saakaldte smaa Husnæring med Marketenteri.
Indlemmelsen i Byen gav Grønland i alle Henseender et stærkt
Fremstød. I 1869 fik disse Bydele sin egen Kirke, Grønlands
Kirke, bygget nedenfor Enerhaugen efter Tegning af Arkitekt
von Hanno.
Lakkegaden kaldes paa det før omtalte Kart over Oslo
Ladegaard fra 1743 Skadegaden efter Generalauditør Frantz
Henr. Schade, som i Slutningen af det 17de Aarhundrede eiede
den nævnte Delen Gaard. Sit nuværende Navn har saavel Gaden
som Lakke-Gaarden efter Familien Lachmann, der i mange Aar
af forrige Aarhundrede eiede denne Gaard, en enetages
Træbygning, dengang frit beliggende paa Skrænten ved Akerselvens
sidste Bøining mod Syd, og med en stor Have langs Elven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
