Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a
D
aabent for, hvad der her i den frie Natur uden urimelige
Bekostninger kunde udrettes for at glæde og forædle den store Mængde,
og de Mænd af vor Samtid, som har havt Syn for dette og
bidraget til at forvandle det nøgne Bjerg til et frodigt Lystanlæg,
har gjort en Gjerning, hvoraf baade de og Byen kan være stolte.
Senere er det, som bekjendt, paa andre Høider — saaledes paa
Kampen og Korpehaugen — gjort lignende Anlæg.
St. Hanshaugen og Korpehaugen (eller «Natmandshaugen») er nu
de eneste Grundstykker af nogen større Betydning, som Christiania
Kommune har tilbage af Byens Mark eller den Grund, som
Christian IV, efter Anlægget af den nye Kjøbstad overlod
dens Borgerskab til Græsgang og Gjærdefang istedenfor de Marker,
det tidligere havde besiddet ved Oslo, men som det havde maattet
afstaa til Akershus Slot. Resten af Bymarken er i Tidernes Løb
dels ved ligefremme Bemægtigelser, dels ved Afstaaelser af
Statholderne og Byens Autoriteter, men stik imod Bymarkens
oprindelige Bestemmelse, gaaet over i privat Eie. Kun de to nævnte Høider,
hvor der ikke var nogen dyrkbar Jord, fandt ingen det Umagen
værd at tilegne sig. Vi skal se lidt nærmere paa denne Bymarkens
Historie.
Ved Christianias Grundlæggelse hørte den Strækning, hvorpaa
Byen blev anlagt, og de nærmeste Gaarde i Aker paa Vestsiden
af Akerselven til Kronen. De Marker, som grændsede op til
Akershus Slot, brugtes under dette som Aker og Eng og dannede
Ladegaarden Aker («Agger»), hvor der før 1617 var Thingstue.
Nærmest ved denne Slotsmark laa endel Gaarde, tilhørende
Nonne-seter Klosters Gods, som Norges Kantsler Jens Bjelke siden
Aaret 1614 havde havt i Forlening.
Efter at nu Kongen havde afstukket Byen paa selve Slotsmarken,
bestemte han (den 4 October 1624), at ogsaa Resten af de Akre
og Enge, som hidtil havde ligget til Akershus, og «nu op til
Christiania liggendes ere», skulde lægges under den nye Kjøbstad.
Grændserne for denne Strækning, der siden i geistlig Henseende
bestandig fulgte Christiania By, faldt formodentlig i det væsentlige
sammen med den i det oftere nævnte kommunale Kart af 1794—95
angivne Grændselinie mellem Byen og dens Mark, gaaende fra
Piperviksbugten i en Bue omtrent til den nuværende Nybro ved
Akerselven, udenom den Grund, hvor Piperviken, Hammersborg
og Fjerdingen ligger.
Collett: Gamle Christiania-Billeder. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
