Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c
O
Dette Omraade blev imidlertid for en stor Del optaget af
Forstæderne, og en anden Del blev i 1627 udlagt til Provsten med
flere af Byens Geistlige til Erstatning for, at de havde maattet
afstaa sine Marker og Enge ved Oslo til Akershus Slot. Borgerne
ansøgte derfor Kongen om yderligere at blive tilstaaet nogle
«Jorder og Enge» ved Christiania til «Græsning til deres Heste
og Qvæg», og dette Andragende indvilgedes i 1629, idet de som
Vederlag for, hvad de havde mistet ved Oslo, af Nonneseter
Klosters Gods fik udlagt de 5 Gaarde Store Aker, Steen,
Lindern, Valler og Vøien, for hvis Afstaaelse Kantsler Jens
Bjelke fik Løfte om Erstatning andensteds. Denne Strækning
■— hvis Ydergrændser gik fra Skillebæk langs Frogners, P’røens,
Blinderns og Ullevolds Eiendomme op til Bjølsens Grund, hvorfra
den i det væsentlige fulgte Akerselvens Dalføre ned til dennes
Udløb — udgjorde «Byens Mark», hvor Borgerne slap sine
Kreaturer paa Havn. I geistlig Henseende hørte Bymarken til
Aker Sogn, der var forenet med Akershus Slotsmenighed, og der
var oprindelig ogsaa den Forskjel paa det førnævnte
Forstadsterritorium og Bymarken, at denne ikke maatte bebygges
anderledes end med Hø- og Kornlader, og at der af den (efter dens
Bestemmelse) ikke svaredes Grundskat til Byen.
Men i disse Forhold skede der efterhaanden store Forandringer.
De begyndte med, at Byens Magistrat, bestaaende af 2
Borgermestere med 8 Raadmænd, saavelsom de andre mere formaaende
Indbyggere fik anvist bestemte Grundstykker af Bymarken,
naturligvis de bedste og nærmestliggende, som de da lod indhegne og
dyrke, og som kaldtes Løkker, et Ord, der allerede har været
i Brug i det gamle Oslo for at betegne en indhegnet (lukket)
Mark ved Byen. I 1638 bestemte Christian IV, at de Pladse og
Løkker udenfor Christiania, som var indhegnet eller herefter
indhegnes, skulde paalægges en aarlig Afgift til Bykassen, og heri
fandt Magistraten og Statholderen Hjemmel til at overlade Løkker
af Bymarken til Eiendom for dem, der ønskede det og havde
anvendt Bekostning paa deres Indhegning og Opdyrkning, mod
at de svarede en vis Grundafgift til Byen (den saakaldte
Løkkeskat), i Almindelighed 10 Rdl. om Aaret. Derimod var det
fremdeles forbudt at bygge Vaaningshuse paa Løkkerne, men
Paabudet herom blev omgaaet ved, at man over Hørummet i
Ladebygningerne indredede et Par Værelser til Beboelse. Af
disse Lader med en Ark ovenpaa er der nu kun yderst faa tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
