Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Beslutning styrkedes ved, at der var indtraadt et spændt
Forhold til Sverige. Der gik i 1624 „ilige Ufredstidender" mellem
Rigerne, Rustninger foretoges paa begge Sider, og Tilstanden blev
betegnet som „turbulent". Paa Grund deraf skulde Borgerne snarest
mulig begynde at bygge, saa de kunde flytte ind allerede til forste
Paaske, og Arbeidet med Byens Volde skuide straks til Foraaret
sættes i Verk.
Det var saaledes Forsvaret, som blev bestemmende for Christianias
ældste Grænser. Disse skulde dannes af Voldene, hvis Linjer blev
trukket meget snevert efter de nærmeste Floidedrag baade af
fortifika-toriske og økonomiske Grunde. Fra det nordlige Hjørne af
Akershus ved en nybygget Bastion „Skarpenort" (Éscarpe du Nord) ud
mod Piperviken blev de afstukket i en Bue. forst langs Skrænten
ved Voldgoderne, hvis Navn endnu minder om Byens Befæstning,
hen til et Sted litit nordenfor det nuværende Egertorv og derfra
langs Opsiden af den nuværende Carljohansgade ned til
Dronningens Gade. hvor Strandlinjen dengang begyndte.
Pladsen indenfor disse Grænser var ikke større end Slotsparken
i vore Dage og noget mindre end Akershus Fæstnings Territorium.
Mere end 4 5000 Mennesker kunde den efter de daværende
Bvgge-forhoid nted bare en- og toetages Huse ikke ventes at ville rumme.
Grunden vendte mod Syd med Helding mod Bjørviken, saa den
i sanitær Henseende havde en heldig Beliggenhed, uden at det dog
tør antages, at dette ved Anlægget har spillet nogensomhelst Rolle.
Derimod har det uden Tvil været følt som en Ulempe, at
Akerselven, hvorfra Byen maatte faa sin Vandforsyning, laa saa fjernt,
idet der var et Par Kilometer op til den Fos, hvorfra en Ledning
til Drikkevand og Fylding af Voldgravene kunde hentes.
Fra den Høideryg. hvor Voldgaderne nu ligger, kunde Kongen,
uhindret af noget Bjerg eller Bygverk, se ud over hele den
Strækning, han havde udvalgt til sit Byanlæg, og følge Strandlinjerne paa
begge Sider af Tangen til de inderste Viker, som da laa meget
høiere oppe i Landet, end nu er Tilfældet.
Paa Vestsiden stod den Grund, hvor Vestbanestationeri nu ligger
(det gamle „Pipervikslere"), dengang som Regel under Vand lige
til Munkedamsveien, og Søen gik op ovenfor den nuværende
Tordenskjolds Plads og Søgadens nordre Rand. Men Bjørviken især var
I (iamlc Christiania-Billeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
