- Project Runeberg -  Gamle Christiania-Billeder / Ny Udgave med omkring 250 billeder og karter, samt flereBilag i Farve- og Tontryk /
10

(1893) [MARC] Author: Alf Collett
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

langt mægtigere af Omfang, idel den strakte sig op imod Grønland
og Leret og skyllede hen over hele den store Flade, som nu
optages af Kvartalerne nedenfor Dronningens, Gunnerus og Carl XIl’s
Gader. Vandet var dog her meget grundt, saa Skibene maatte ligge
langt fra Land, og det blev nødvendig at bygge Udstikkerbrygger
paa et Par Hundrede Meter ud i den nye Havn. Et Stykke fra
Stranden saaes en liden. Holme, der senere kaldtes „Skjærei", og
maaske er den i Kong Sverres Saga omtalte Snælda. Nærmere
Akershus gjorde Søen en dyb Bugt, som gik lige op til Stedet for den
nuværende Bankplads. Afstanden over Land mellem Bjørviken og
Piperviken var overhovedet dengang langt kortere end i vore Dage,
og Terrænet havde i det hele mere udpræget Form af et Næs.

Slotsmarken, hvor Byen skulde ligge, bestod væsentlig af
Skal-berg med Lerlag over, og Jordsmonnet var gjeniicnifuiet af
Fjckl-knauser og Bergrabber, der ligesom selve Tangen gik i sydlig
Retning, med dybe Klofter imellem. Her har vel hovedsagelig været
naturlig Eng, hist og her med Krat og Smaaskov af Furu, Ener.
Hassel, Lind, Lon, Asald, Nypetorn. Berberis og flere for denne varme
Silurbund karakteristiske Trær og Buske. Nogen større Skov har
der neppe været, da en saadan kunde hindre det frie Udsyn fra
Fæstningen og dennes Forsvar.

Paa den Plads, som nu indtages af Byens Stortorv, laa en Dam,
hvor Kjørene, som græssede paa Slotsmarken, søgte hen for at
drikke, og langs Fæstningens Mure blinkede det i et Par andre
Damme, der tjente som Voldgrave. Fra Akershus gik en Vei i
nordostlig Retning omtrent efter den Linje, som nu dannes af
Kongens Gade, op til den førstnævnte Dam (ved Torvet), hvor den
delte sig i to. en. som forte nordvest- og nordover til Akers Kirke,
og en anden, som gik til Kongens Sagmøller ved Akers Bro og der
fra videre til Oslo.

Fæstningsveien op til Dammen fik den Betydning for Christianias
Anlæg, at den af Kongen blev lagt til Grund for Retningen af
Gaderne i den nye By, og at denne fik sin Hovedindkjørsel ved
Veiens nordre Ende, hvor Store Voldport blev planlagt (ved Torvets
vestlige Hjørne). Selve Dammen besluttedes omdannet til en bred
Voldgrav, hvorover der skulde føres en Bro hen til Porten.

Nede paa Hovedtangen, som dengang var en aaben, ubefæstet
Plads, hvis sydlige Del var sterkt kuperet med flere Fjeldknauser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:36:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/christiani/1909/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free