Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drammensveien (ved Stortingsbygningen) fandt Sted, slet bebygget
og gjennemkrydset af usle og skidne Smug, hvilket ogsaa fandt sit
Udtryk i disses Navne: Smalgangen, Svinesund, Kröllen og
Stabelkrogen.
Det Sted, hvor Drammensveien bøiede ind i Store Grændsegade,
kaldtes Korsveien. Her optog den Natmandsgaden (eller
Rakkergaden, nu Pilestrædet), og
her stødte ogsaa
Akers-veien til, som kom fra
Akers Kirke og passerede
Christkirken paa Toppen
af Hammersborg,
nordenfor Løkken Sorgenfri.
Dette Gudshus var et lidet
Kapel af Træ, der
indviedes i 1626 for at
benyttes midlertidig, indtil
Byen fik sin egen Kirke,
og det toges atter i
Brug, da Lynilden i 1703
havde slaaet ned i Akers
Kirke, som brændte ned
lige til Murene. Men
senere forfaldt Kapellet af
Mangel paa Vedligehold,
Og i 1756 blev det ned- Akers Kirkf. i Begyndelsen ,\e 1850-Aarf.ni:
Tegn. af Arkitekt HoHcrmann, tilliorenilc Foreningen li!
revet. norske Fortidsmindcsmcrken« Bevaring.)
2. Veienes Tilstand.
I Christianias ældste Tider var Veiene ved Byen meget primitive
i sit Anlæg og som Regel i en elendig Tilstand, med mange Bugter
og bratte Bakker og faldefærdige Broer, uden ordentlig Algrofting og
fulde af Huller og Stop, altsaa paa det nærmeste ufarbare for
Vogne. Vaar og Host plagedes man af en bundløs Sole, og i
Sommertørken herskede der et ulidelig Støv af det sorte Skalberg,
som brugtes til Fyld. Om Vinteren paa Slædeføre gik det
forholdsvis let, og naar Isen laa paa Fjorden, kunde enkelte Veie desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
