Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betydelig Forkortes. Saaledes kunde den, som kom fra Smaalenene,
undgaa det sidste besværlige Veistykke ved at tage ned paa Isen
inderst inde i Bundefjorden og følge det østlige Løb gjennem
Ormø-sund ind til Byen. Det var denne Vintervei, Carl XII slog ind
paa, da han den 28dc Marts 1716 drog med sin Hær mod
Christiania. Men da han var kommet indenfor Ormosund. blev han af
Kuglerne fra Akershus nødt til at tage udenom Øerne til Nakholmen.
hvorfra han fortsatte over til Bygdø og siden udenom Bymarken
ned til Vaterland.
Naar der ikke var Slædeføre, benyttede den Reisende fremdeles
som i Middelalderen saa meget som mulig Hesteryggen eller
Vandvejen. Skulde man sydover, roede man gjerne ned Bundefjorden
og log der Landeveien fat, og gik Reisen lil Drammen, anvendtes
ofte Baad til Slæpen eller Holmen i Asker. Da Fredrik III og
Dronning Sophie Amalie under Opholdet i Christiania i Anledning
af sin Hylding i August 1648 gjorde en Udflugt til Bærums
Jernverk, foregik Turen for den største Del af Veien tilvands i to Jagter.
En af Grundene til Veienes slette Tilstand omkring Christiania
var ogsaa, at der bestandig herskede Uenighed mellem Byen,
Forstæderne og Landet om, hvem der skulde holde Veiene vedlige og
bekoste Broerne. I Begyndelsen holdt Borgerne paa. at den „rette
ludkjørse!" var ved Voldporten, og at Veiarbeidet udenfor maatte
paaligge andre, men efterat Vaterlands Bro paa Ansøgning af
Borgerskabet var anlagt og dette Arbeide var udført ved Distriktets Bønder,
maatte Magistraten i en Skrivelse til Statholder Gregers Krabbe af
18de Februar 1654 love, „at Veiene fra den gammel Vei paa
Lade-gaards Mark (i Oslo) indtil Broen og siden fra den anden Ende af
Broen gjennem Watterland indtil Voldporten forsvarligcn af
Christiania By og ingen anden herefter skal vedligeholdes."
Tretti Aar senere lod Vicestatholder Just Hoeg udgaa en skarp
Befaling til Fogderne om at sorge for, at Veiene og Broerne om
Christiania blev holdt i bedre Skik. Uagtet der mange Gange
tidligere, skrev han, var udstedt Paabud om Veiarbeidet, maatte han
„dog meget ugiernc fornemme, at det her ved Byen mindre end al
andensteds i Landet haver erlanget nogen Fremgang eller kiendelig
Effect, endog det her fornemmelig incest behøvedes." For at faa
Orden i disse Forhold udstedte han derfor 10de April 1684
følgende Befaling om Veienes Bredde og Vedligehold:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
