Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal Almuen i Herredet forfærdige og vedligeholde denne almindelige
Vei ganske op under Gielleraasen, saavidt som Aggers Herred tilhorer
. . . Fra Huggeto herind skal Almuen i Oppegaard holde Vei . . . Broer
og Klopper overlægges med flade, hugne Stokker, fæstet i begge Ender
. . . Stykket fra Watterlands Bro til Delen Gaard (nu Lakkegaden)
forfærdiges af de paa den Side af Grønland boende; siden skal de
udi Herredet, og som meest haver deres Kiørsel sammesteds, være
forpligtet, den øvrige Vei og dess Broer at færdiggiøre og
vedligeholde. Med den venstre Vei, hvor Byens Mark endes (ved
Skillebæk), og til Lysagger Bro saa og siden den almindelige
Landevei ud giennem Østre Bærum saavelsom Asker Sogn samt over
Bjoraasen forholdes i lige Maade, at hver fuld Gaard hver graver
6 Alen paa hver Side
Vicestatholderens Befaling har rnaaske hjulpet for en Tid. I 1685,
da Christian V ventedes til Landet, siges det ialfald om Veien til
Drammen, at den var „heel god, saa man sig der nok som af Vogne
kan betiene." Men længe varede den Herlighed ikke. Uenigheden
om Vedligeholdet dukkede stadig op som en Hindring, og i
1740 skrev Stifcbefalingsmandcn i Akcrsliuå Rappe ti! Kongen, at da
„Veiene omkring Christiania særdeles Høst og Foraar er i en meget
slet og for en regulair og vel anlagi Bye skammelig Tilstand og nu
ved det indfaldende sterke Regnveir fast impassabie. og mellem
Byen. Forstæderne, Opsloe og Landet altid har voren Dispute, hvo
Veiene skulle reparere og istandholde, og hvo der skulde bekoste
Broernes Opbygning" , maatte han anholde om, at Vicestatholder
Høegs Anordning blev approberet som en kongelig Befaling. Dette
skede ogsaa og har vel virket til en Forbedring af Tilstanden.
Med Veiarbeidet i Forstæderne havde det sine særlige
Vanskeligheder. Inden Byens Grænser gjaldt den Regel, at Huseierne
skulde holde Gaderne i Stand, enhver for sin Gaard, og denne
Regel søgte Borgermestere og Raad at bringe i Anvendelse ogsaa
paa Forstædernes Beboere. Men de Heste af disse var for faitige
til at kunne udrette noget ordentlig, og andre vægrede sig
ligefrem for Arbeidets Udførelse, specielt (i 1662) nogle Officerer og
Soldater, som, naar de krævedes, paastod, at de „ikke svarede
for Byens Ret.“
Følgen var, at Forstædernes Veie og Gader som oftest var
1 ..Indlæg" i Rigsarkivet under 7de Oktober 1740.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
