Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mand (senere Agent) Niels Nielsen i Vaterland havde havt til
Istandsættelse af Vandverket. Paa Veies og Gaders Vedligehold
kan der saaledes heller ikke i dette Aar være kostet mere end en
ren Ubetydelighed.
3. Forstædernes Bebyggelse.
Stod det saaledes i gamle Dage daariig til med Forstædernes
Gader, saa var det heller ikke rart bevendt nied deres
Bebyggelse. Det ene svarede ganske til det andet. Sagen var den, at
Forstæderne ikke alene fra forste Stund af bar Fattigkvarterets
Præg. men ogsaa for en stor Del havde en høist usikker Tilværelse.
Beboerne levede nemlig i mange Aar som paa en Vulkan, idet de
stadig maatte være belavet paa, at deres Huse blev brudt ned
over dem.
De ældste Forstæder opstod ved, at den Del af Befolkningen,
som ikke havde Raad til at bygge i selve Byen, slog sig ned langs
Indkjørselsveiene, hvor der var større Frihed og ingen strenge Regler
for Bebyggelsen. Enkelte Smaahusc laa tlci ogsaa før Christianias
Anlæg, navnlig i Piperviken og ved Akcrselvens nederste Lob.
I Aaret 1626 nævnes saaledes Piperviken som Bosted for
adskillige Fattige, og tre Aar senere, da der beskikkedes
„Medhjælpere" for Byens Sogneprest, Hk denne Forstad en Medhjælper
sammen med „den ovre Part af Sønderbyen", det vil sige den Del
af dei gamle Christiania, som laa vestenfor Krydset ved Kongens
Gade og Toldbodgaden. De tre andre „Kvarterer", hvori Byen
ved dette Gadekryds dengang var delt, fik hver sin Medhjælper, og
for „Nedre Vaterland“ beskikkedes en femte Medhjælper med to
andre Mænd til hans Bistand. Vaterland maa altsaa 5 Aar efter
Christianias Anlæg allerede have været forholdsvis sterki bebygget.
Det varede ikke længe, før Christian IV og Christianias Borgere
saa med Misnoie paa Forstædernes Dannelse. Den første ønskede,
at Beboerne skulde flytte ind i den egentlige By, for at dennes
Bebyggelse kunde gaa raskere for sig, og fordi der kunde opstaa
Ildsfare for Byen fra Forstædernes Træbygninger. Derhos vilde
Christianias Sikkerhed i Tilfælde af en Beleiring komme til at lide
ved Huse, som laa iveien, og hvor Fienden kunde finde Ly.
Byborgerne vilde ogsaa helst have Forstæderne væk, idet de klagede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
