Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ganske utaalelig, idet Byens Vandforsyning ved den gamle Ledning
baade var for liden for det daglige Behov og absolut utilstrækkelig
i Brandtilfælde, som det ved flere Ledigheder viste sig. Man
ind-saa Nødvendigheden af at anlægge et nyt Vandverk, men Byen var
under den langvarige Krig med Sverige haardt trykket af Skatter,
og man maatte vente til belejligere Tider.
Endnu engang blev Byen imidlertid sat i den Nødvendighed at
maatte undergive den gamle Ledning en større Reparation, nemlig
efter at Carl XII under sit Ophold i Christiania for at stoppe Vandet
til Akershus havde afskaaret Fæstningens og Byens Vandrender.
Efter Rendernes Afskjæring sprang paa Fæstningen frem en
Vand-straale omtrent af en Arms Tykkelse, der holdt sig næsten til Be
leiringens Ophor. Denne Foreteelse, der af Samtiden betragtedes
som et Under, maa vel forklares ved. at Vandet fra de afskaarne
Render fremdeles har fulgt det gamle Spor.
Saasnart Krigen var over, begyndte man (i 1720) paa det nye
Vandverk, hvis Indtag blev lagt høiere oppe i Akerselven. Et Par
større Ildebrande i 1720 og 1721, hvorved et Par Kvartaler gik op
i Luer. gjorde, at Arbeidet blev paaskyndet. Til at forestaa
Anlægget antoges en fra Sverige indvandret Mand, Peter Arbin 1 (der
senere ansattes som tast Vandinspektor), og i Aaret 1722 var det
færdig med en Bekostning af henved 6000 Rdl.. som dels indkom
ved frivillige Bidrag, dels udlignedes paa Borgerne. Byen blev
derved rigelig forsynet med Vand, men fik ogsaa sine Gader belemret
med de store aabne Brønde. Disse stod oprindelig midt i
Gadekrydsene, men i forrige Aarhundrede blev de flyttet hen paa
For-tauget ved et af Hjørnehusene og efterhaanden afskaffet.
I alle ældre Reiseskildringer fra Christiania omtales disse Brønde
som en Besynderlighed. .Jeg ved aldrig.*’ skriver en fransk
Reisende i 1834. „at have seet saa mange Vandposter som i denne
By; der var en næsten ved hvert Gadehjørne, men de var ingen
Prydelse, og deres Nytte kunde alene undskylde deres Styghed"s.
Om denne Mand, der maatte ramme fra Sverige paa Grund af en Duel, hvori
han dræbte sin Modstander, en svensk Student, og som var Fader til den udmerkede
Medaljör Magnus Gustav Arbicn og den lærde og dygtige Rektor ved Christiania
Latinskote Erik Nicolai Arbien, se Personalhist. Tidsskr. 3, R. i S. 14, ifr. Dansk
biogr. Leksikon I S. 305 7. lians Fader var Raadmand i Arboga, hvoraf Navnet
er dannet. Arbins Gade er opkaldt efter denne Familie.
- Vovage en Norvége et en Sucde par Henri Twining, Paris 1836.
5 — Gamle Cliristiania-Rilletler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
