Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anbragte paa denne besynderlige Plads var de ogsaa i høi Grad
generende for Færdselen, og om Vinteren, i glat Føre, en alvorlig
Trusel for Liv og Lemmer. At de var farlige fik i 1730-Aarene
selve Statholderen Grev Rantzau føle. idet hans Vogn en Dag kjorte
ned i en saadan Brønd paa et Gadehjørne. Kusken slog sig halvt
fordærvet, og Hestene løb løbsk. Ved sin Indførelse betegnede
dog disse Brøndspringvand i andre Henseender et stort Fremskridt,
ikke alene ligeoverfor lidsfare, men ogsaa fordi Indbyggerne her fik en
let Adgang til friskt Vand. hvilket tidligere ikke var Tilfældet.
Naar der var rigtig stor Stads ved Kongeindtog og lignende
blev Vandpostene i Hovedgaderne fiffet op og anvendt som
Prydelser for Byen. Der anbragtes da flere Vandspring i hver Brønd,
og Kummene og Vandstænderne blev malet som Marmor, med
forgyldte Kanter og udstyret med „Billedhuggerzirater" af
Vaaben-skjolde og det kgl. Navnetræk. Paa de obligate Æreporter eller
„Triumfbuer" paa Bryggen eller ved Vaterlands Bro blev der ved
saadanne Anledninger ogsaa anbragt „Fontæner" omgivet af smaa
allegoriske Figurer.
I 1733, da Christian VI, Dronning Sophie Magdalena og hendes
Moder, Markgrevinden af Brandenburg-Culmbach, med et talrig Følge
ankom til Christiania,1 var der reist 2 saadanne Æreporter, en ved
Toldboden og en paa Torvet foran Vor Frelsers Kirke. Dette Besøg
var en stor Begivenhed for Byen. som havde anstrengt sig meget
til en festlig Modtagelse. De hoie Herskaber kom i en Kongechalup
roende til Byen fra Moss, hvor den Eskadre, som havde ført dem
op til Norge, var gaaet tilankers. De ankom først til Christiania
Kl. 12 om Natten (d. 4 Juni), men hele Byen var alligevel paa
Benene for at hilse dem Velkommen. Kanonerne paa Akershus og
et ved Toldboden opstillet Batteri dundrede løs, alle Embedsmænd
var mødt frem paa Bryggen og Borgerkorpset, som havde faaet nye
Uniformer®, stod en haie langs Gaden op til General Hausmanns
Gaard (den senere Krigsskole), hvor de Kongelige skulde bo.
Kongeparrets norske Reise er konelig beskrevet og illustreret af Jonas Kierulf
i en Bog, som udkom i Kbhavn 1745.
Disse var meget straalende: Officererne i brune Klæder med Guldtraads
Knapper og Knaphuller, straagule Vester med Sølvgaloner,. perlefarvede
Silkestrømper, guldgalonerede Hatier med hvide Kokarder samt grønne, broderede og
galonerede Gehæng og Patronlasker med Kongens Navnesiffer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
