Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1787 endog maatte paalægges alle Byens Borgere, som holdt Hest,
kgl. Betjente undtaget, at forrette Skyds efter Vognmandstakst.
I det følgende Aar blev der dog truffet en rimelig Ordning af disse
Forhold, idet Vognmændene fik nye Laugsprivilegier med fast
begrænsede Rettigheder og Pligter. Foruden Skyds til Ravnsborg,
Jonsrud under Krokskoven, Bjertnæs i Nittedalen, Skydsjordet i
Aas samt Rullestad ved Ski Kirke m. fl. Steder og indover Isen til
Næset i Bundefjorden skulde de besørge al fornøden Kjorsel i
Byen og dens Forstæder samt paa Isen til Lossepladsen ude i
Skibsløbet efter en fast Takst. Det kostede dengang 8 Skilling (omtrent 40
Øre) at faa kjort en Favn Ved fra Bryggerne op til Kongens Gade.
men ovenfor denne Gade kostede det 10 Skilling o. s. v. For
Vare-kjørselen skulde Vognmændene have Heste og Vogne tilstede ved
Bryggerne, men til Befordring af Personer havdes der ikke som nu
faste Holdepladse paa Byens Torve eller Gader. Dette kom først
i Brug ved Midten af forrige Aarhundrede.
Prisen paa en almindelig god Kjørehest dreiede sig i første
Halvdel af det 18de Aarhundrede om 20 Rdl . men der forekommer
ogsaa meget høiere Priser. Saaledes blev i Boet efter
Kommerce-raad Collett (1727) et Par sorte Kjøreheste sat til 100 Rdl.,
samtidig som en Karosse ligeledes værdsattes til 100 Rdl. og en
Halvvogn til 60. i et andel Dødsbo (fra 1748) vurderedes en „Helvogn
med 12 Speilglasruder og Sæletoi med Messingbeslag" til 80 Rdl.
og „en Fruentimmerslæde med Billedhuggerverk, forgyldt og med
prægtigt Skind" til 20.
I Aarhundredets anden Halvdel tiltog Antallet af Heste og Vogne
med den stigende Velstand, Luksus og Selskabelighed. Professor
Wilse beretter, at lian paa en Reise fra Christiania til Fidsberg
Vinteren 1763 indhentedes af 30 Stadsslæder med Byfolk, som
skulde ture Jul paa Fladeby i Fnebak, og Bernt Anker fortalte den
førnævnte engelske Reisende Professor Clarke, at han holdt 20
Kjøreheste (foruden Arbeidsheste) og 8 å 10 Vogne. Han tilfoiede
forøvrig, at Heste paa Grund af de hoie Høpriser udgjorde den
allerdvreste Artikkel for en Gentleman i Norge.
Paa Leievogne var der imidlertid fremdeles stor Mangel, noget
som ogsaa vakte Fremmedes Opmerksomhed, og lidet smigrende
for Byen er de Skildringer, som de giver af Vognmandsvæsenets
Tilstand. Den danske Agent Hans Holck, der i 1769 opholdt sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
