- Project Runeberg -  Gamle Christiania-Billeder / Ny Udgave med omkring 250 billeder og karter, samt flereBilag i Farve- og Tontryk /
163

(1893) [MARC] Author: Alf Collett
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fragtmarked. De fleste og største fremmede Fartøier, som seilede
paa Christiania, hørte hjemme i hollandske Havne, fornemmelig i
„Hinlopen" (o; Hindelopen) ved Zuidersoen.

Men i disse Forhold indtraadte der i anden Halvdel af det 17de
Aarhundrede adskillig Forandring, idet Trælasthandelen med
England tog et sterkt Opsving og erobrede den første Plads i Byens
Omsætning. Ved Cromwells Navigationsakt af 1651, som
forbød fremmede Skibe at indføre til engelske Havne andre Varer end
deres eget Hjemlands Frembringelser, blev Hollænderne trængt ud
af den vigtige Fragtfart paa England, og engelske og norske Skibe
kom i deres Sted. Fra den Tid skriver sig egentlig Gjenoptagelsen
af Norges Handel og Skibsfart paa de britiske Øer, denne
Forbindelse. som i Middelalderen havde været af saa stor Betydning for
vort Land. men som Hansevældet havde afbrudt. Især blev
Udskibningen til England fra de ostlandske Trælasthavne livlig efter
I.ondons Brand i 1666, hvorved som bekjendt „Nordmandene
varmede sig brav". Til Fremgangen bidrog ogsaa, at Byerne ved
Kjøbstadsprivilegierne af 1662 hk Eneret til at drive Trælastudførsel,
hvorved de udenlandske Skippere, som for havde handlet direkte
med Bønderne i Udhavnene, henvistes til Byens Trælasthandlere.
Gangen i Byens Handelsomsætning i det hele belyses af
Toldindtægterne, som i Aarene 1657 -60 udgjorde gjennemsnitiig 13900 Rdl.,
men i 1667 69 steg til 30614 Rdl., og (efter en Nedgangsperiode
i Slutningen af 1680-Aarene og første Halvdel af 1690-Aarene) i
1698 99 beløb sig ti! 28935 Rdl. aarlig. deraf 5301 Rdl. i
Trælasttiende.1

Listen over de Varer, som dengang ilandbragtes eller udskibedes
over Christianias Brygger, er naturligvis ifølge Datidens enkle
Livsforhold meget kort i Sammenligning med den Mangfoldighed af
Varesorter, som nu passerer ind og ud. De vigtigste fortoldede
Indførselsartikler i Aarene 1668 og 69 – da Byen kan antages at
have talt henved 4000 Indbyggere var: Kornvarer, Erter og
Gryn, Brod, Kavringer og Kager, især Peberkager, 4721 HIT Malt
og 54 460 Kg. Humle, 329 Hl. 01 (Rostocker, Zerbster og Bruns-

’ Jfr. om Byens Trælastudførsel og Handelsttaade i disse Tider Kand. mag.
Roar Tanks Afhandl, i Hist. Tidsskr. 4 R. V S. 478 Hg.

- Beløbene, i Hektoliter og Kilogram o. s. v., er Gjennemsnitstal for de 2 Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:36:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/christiani/1909/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free