Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
almindelig livlig Modtagelse, og der blev under Anførsel af endel
Studenter, hvoriblandt Henrik Wergeland, sunget Sange og raabt
Hurra, saa det hortes helt ud til Bygdø, hvorefter store Flokke
begav sig op i Byen for at demonstrere for Dagen, der endte med
det bekjendte „Torveslag".
Det forste private Dampskib, som gik i regelmæssig Fart paa
Christiania, hedte „Oscar" og eiedes af et Aktieselskab i Bergen.
Det begyndte i April 1828 en Post- og Passagerrute mellem Bergen
og Hovedstaden. Men derefter forløb liere Aar, inden der kom
noget nyt Dampskib. 1 Slutningen af 1830-Aarene var der et,
tilhørende Kjøbmand A. Tofte, som for paa Byerne ved
Christiania-ijorden, og et andet ved Navn „Jonas Collett" (opkaldt efter
Stats-raad C., som havde ladet de to første Statsdampskibe bygge), sattes
i Gang mellem Drammen og Christiania, men brugtes senere til
Bugsering og Lystture paa Bygdø.
I de første Aartier, efter at Dampskibsfarten var aabnet, gik det i
hele taget meget langsomt med dens videre Udvikling. Men ved
Midten af Aarhundredet kom der mere Liv i den. Antallet af
Statens Postskibe forøgedes, og en Rute paa Kiel blev optaget. I
1849 kom det første af de Wilsonske Hulierbaade, „Courier", hertil,
og 3 Aar senere blev et nyt Dampskib, „Scandinavian", af samme
Selskab sat i Fart mellem Huli og Christiania. I 1855 begyndte
det Søndenfjeldske Dampskibsselskab sin Virksomhed med at sætte
„St. Olaf" i fast Rute paa Hamburg, og Aaret efter aabncde det
med „Gangerrolf" en lignende Forbindelse med Huil.
l-ra alle Kanter trængte Dampskibene sig nu cTterhaandeti ind
paa Seilskibenes Omraade. I 1876 havde de erobret Halvdelen af
Byens Ind- og Udførsel, og i 1906 var Seilskibstonnagen gaaet ned
til 8 pCt. af den samlede ind- og udgaaende Tonnage (200000 1 on
af 2415 000 Ton), som direkte kom fra eller gik til Udlandet.
Byens egen Dampskibsilaade, som i 18/5 kun talte 24 Fartoier
paa ialt 4603 Ton, har især i de sidste 10 Aar været i sterk Tilvekst
og udgjorde ved Udgangen af 1907 241 Fartoier paa 149280 Ton,
hvorefter Christiania staar som Nr. 2 af de norske Byer, næst efter
Bergen. Seilflaaden er derimod i stadig Nedgang og udgjorde sidst
i 1907 64 Fartoier paa tilsammen 34 653 Ton.
Paa Byens Havn er det norske Flag nu det fremherskende. Selv
blandt Fartoier, som kommer fra Udlandet, er de norske i absolut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
