Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meter tyk paa Fjorden, og uagtet der var arbeidet i flere Dage paa
ai bryde den op, maatte det foreløbig stoppe ved „Ringene”
(Heg-holmen). Dagen efter var imidlertid det sidste Stykke af Raaken
færdig, og Dampskibet holdt sit Indtog paa Havnen, hvor det efter
Rigstidendens Erklæring „de næste Dage blev tagel i Øiesyn af næsten
hele Byen, hvis Folkemængde uophørlig strømmede til og fra Bryggerne".
Ogsaa senere var det gjennem mange Aar en stadig Forlystelse
for Christianias Befolkning at drage ned til Havnen for at overvære
Dampskibets Ankomst og bringe det en Velkomsthilsen.
Passagerernes Navn og Stilling blev endog indtaget i Aviserne, i den Grad
var Byen interesseret i denne nye Fart. som med et Slag rykkede
von afsides liggende Land nærmere til de store Kulturstater og
bragte vidt adskilte Landsdele i en hidtil uanet hurtig Forbindelse
med hinanden.
For Dampskibenes Tid reisle man for at komme til Kjøbenhavn
helst Landeveien gjennem Sverige, hvilket pleiede at lage 6 -7
Dage. Valgte man at gaa Søveien med en af de mange Jagter, som
for paa Danmark og tog Passagerer med, blev man afhængig af,
naar Fartoiet var færdig med sin Lasi, og siden var man udsal for
at maatte ligge over i en IJdhavn i ugevis for Modvind eller Stille.’
I Modsætning lil disse langsomme Befordringsmaader kunde man nu
hver Tirsdag Morgen drage fra Christiania og Torsdag Fftermiddag
være i Kjøbenhavn, som atter siod i Dampskibsforbindelse med Kiel.
I lang Tid var „Consiitutionen“s Rute lagt saaledes, at den kom
lil Christiania om Søndagen, og en Mængde Mennesker log sig da
gjerne en Spadseriur paa Fæstningsvolden for at hilse Skibet derfra.
Andre Skarer mødte paa Bryggen. Den 17de Mai 1829 fik det
paa Grund af Navneforbindelsen med Frihedsdagen en mere end
Der var enkelte Jægfcskippcre. som gik i stadig Fart med Fragtgods og
Passagerer li! og fra Kjnhenhavn. Professor Hansteen fortal!er om en saadan ved
Navn Mercdin. som i 1790-Aarenc, naar han lossede i Christiania, hvor han
scd-vanligvis lagde lil ved Hjonngbryggen, lil Underretning for de Reisende pleiede
paa Vantet af sin Jagi ai ophænge en sort Trætavle, hvorpaa man læste i store
hvide Bogstaver: „Vil Gud til Kjohenhavn. Mercdin”. Naar han saa kom til
Kidbenhavn, vendte han Tavlen om, og da stod der „Vil Gud til Christiania
Mcredin". Herved sparede han, tilfoier Hansteen, at avertere i Bladene. Man gik
i Christiania ned til Hjoringbryggen for at faa se. om „Gud vilde til Kjohenhavn”,
og i Kjohenhavn til Nyhavn for at se, om lian „vilde til Christiania". Ilt.
Nyhedsblad 1858 S. 2).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
