Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar Vinteren nærmede sig sin Slutning, begyndte
Trælastskuderne at laste for Udlandet for at være færdige til Afgang, straks
Isen gik op. Men saa kom de Tider, da man ikke vilde vente,
til Farvandet blev helt isfrit. Konkurransen med andre
Trælastbyer, hvor Isforholdene var gunstigere, skabte Isvækningen, som
ialfald var i Brug i Begyndelsen af forrige Aarhundrede og maaske
tidligere. Leopold v. Buch, der under sit Ophold i Christiania i
Februar 1807 overvar en saadan Isvækningsscene. beskriver den
ISVÆKNINO I IND1.0BKT TIL CHRISTIANIA I 186(>-AaRF.N1:.
Tegn. af Fyrdirektør Diriks.
som meget interessant og beretter, at Arbeidet med at „ise“ nogle
Fartøier ud, der foretoges af nogle og femti Mand, gik saa raskt
fra Haanden, at Skibene, der fulgte Isskjærerne i Hælene, næsten
aldrig stod stille og „ikke brugte Dage, men kun Timer for at bryde
sig frem gjennem et alentvkt Isdække en hel Mil fra Christiania ud
i det aabne Vand“. Aabningen af Raak sees dengang at have
fore-gaaet omtrent som i de senere Tider ved, at Isen blev skaaret op i
store firkantede Stykker og skudt ind under Isfladen paa begge
Sider af Raaken.
Vækningen bekostedes fra 1848 af Havnevæsenet, først med
Tilskud af de Kjøbmænd og Redere, som var interesseret i. at
Skibsfarten blev tidlig aabnet, senere ved Hjelp af en Afgift for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
