Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Raakens Benyttelse. Men fra 1867 søgte man ogsaa paa anden
Vis at forkorte Istiden, idet der dannedes et Interessentskab
„Christiania Is- og Bugserdampskibs.selskab“. der ved sine to Dampskibe
„Pluggen" og „Basken" slog Isen op et godt Stykke udover
Vinteren. Arbeidet hermed overtoges senere af Havnevæsenet, som
Vinteren 1876 -77 drev det til at holde Farvandet aabent til Midten
af Februar, og denne Vinter var den sidste, hvori der blev skaaret
Raak til Christiania. Samme Aar anskaffede Havnevæsenet det
sterke Isbryderdampskib „Mjølner", og siden den Tid har Havnen
kunnet befares hele Vinteren igjennem, kun med Undtagelse af
enkelte korte Tidsrum, hvori Havisen har stængt Løbet længere ude
i Fjorden. Denne Reform er et af de vigtigste Led i den Række
af Foretagender til Forbedring af Christianias Kommunikationer, som
vor Tid har oplevet, og som har bidraget saa meget til den sterke
Udvikling af Byens Handel og Skibsfart.
Foruden Isblokadens Ophør har ogsaa Skibenes stadig voksende
Størrelse og Overgangen fra Seil til Damp bevirket, at Livet paa
Havnen nu har en ganske anden Karakter end for 30 40 Aar siden.
Dengang var det de mange Barker. Brigger. Skonnerter og Jagter,
som med sine hvide Seil og sin Skov af Master, Rær og Takkelage
gav Havnen dens væsentlige Præg, navnlig Vaar og Fløst, naar
Skibene gik ud eller kom hjem for at lægge op. Dengang lød saa ofte
Matrosernes muntre Opsang ved Ankerspillet og ved Heising og
Halittg hen over Havnen. Men nu hører man mest de stoiende
Damp-wincher, Sirenernes Hvin, Motorbaadenes Puf-puf og
Dampskibspibernes Ul. Nu er det Danipbaadenes urolige, larmende Liv,
Tusenton-damperne, Rutebaadene og de altid fartende Motor- og Bugserbaade,
sotn er de mest fremtrædende Træk i Havnens Fysiognomi.
Seil-fartøier af Mellemstørrelsen, f. Kks. de gamle Brigger paa et Par
hundrede Ton, bliver sjeldnere og sjeldnere; i deres Sted kommer endel
store slanke Jernskibe, og den Brygge, hvor tidligere 6 8 Skonnerter
og Brigger samtidig kunde ligge i dobbelte eller tredobbelte Rækker
og laste, optages nu ofte i hele sin Længde af en eneste vældig
Laste-damper. som fører en Ladning paa omkring 40000 Tønder Korn.
Ved Havnen selv og dens nærmeste Omgivelser er der forøvrig
i det sidste Aarhundrede foregaaet mange Forandringer, hvoraf
enkelte her kortelig skal nævnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
