Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjorvikens Grænser er yderligere indskrænket ved Opfylding af
Stranden og Anlæg af Brygger og Kaier. men Havnepladsen
udenfor disse er forbedret ved Mudring og betrvgget ved flydende
Fæste-indretninger. Især er der indvundet meget Land paa Østsiden af
Akerselven, ved Grundingen, Sørengen og Loengen, hvor der paa
gammel Søgrund er dannet Lastepladse og Oplagstonner af betydelig
Udstrækning, navnlig omkring Oslo Havn, som er uddybet og
indrammet af Bolverker og Brygger. Til dette østlige Havneparti er
Trælastudskibningen nu henvist, efterat Bordtomterne paa Vestsiden
af Flven i 1850-Aarene var anvendt til Jernbanestation og
Jernbane-bryggen var overgaaet til Kommunen.
Akerselvens Munding er rykket endnu længere mod Svd, og
Terrænet paa begge Sider af Udløbet skyder nu som et Neb ud i
Bjørviken og skiller mellem Oslo Havn og Indrehavnen ved
Toldboden. Ved Spidsen af dette Neb ligger siden 1856 Nylands
Verksted med Beddinger og Flydedokker. Derimod er det for omtalte
gamle Skibsværft „Kranen" forsvundet indkjøbt af Kommunen og
benyttet til Kaianlæg.
inderst i Bugten opførtes i 1854 Eidsvoldsbanens Hovedstation,
der i 1881 blev afløst af Østbanegaarden, og mellem Jernbanetorvet
og Havnen er der ved Anlæg af den brede Havnegade aabnet en
vigtig Færdselsaare, der fortsætter over Jernbanebryggen og
Bispe-broen til Oslo Havn og de østlige Bydele.
Palæhaven, som længe var Nordgrænsen for Byens Brygger,
blev midt i 1850-Aarene trukket tilbage fra Søen for at give Plads
for Palæbryggen og blev ogsaa senere beskaaret ved Udvidelsen
af I.ille Strandgade. Ved disse Ledigheder maatte man ofre dens
3 Havepaviljoner, som var karakteristiske Rokokominder fra Bernt
Ankers Dage.
Sondenfor Palæhaven hæver sig nu den store nye ’Foldbod med
tilhørende Pakhuse, men derefter kommer et Bygningskompleks,
som ikke liar fulgt med i Byens Udvikling, men ligger næsten
uforandret siden Branden af 1785, nemlig den tidligere nævnte Række
af stygge Søboder, der strækker sig nedover mod Revieret. Den
smale, gammeldagse Træbrygge udenfor disse Boder, Langbryggen,
er derimod ligesom dens Fortsættelse mod Vest, Borkehulsbryggen,
nu i Begreb med at forsvinde, idet den afløses af en Stenkai. som
vil forbinde Toldbodhryggen med Bryggerne ved Revieret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
