Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Anlæg af Vestbanegaarden i 1872, og ved samme Ledighed blev
ogsaa en betydelig Del af de nyanlagte Gader sløifet.
Holmens gamle Fabrikbygning med den nærmest liggende Grund
var imidlertid i 1856 indkjøbt af Akers mekaniske Verksted, der
tidligere laa oppe ved Øvre Fos ved Akerselven, og nogle Aar i
Forveien var den egentlige Tyveholme og Grunden langs den
osten-for liggende Bugt blevet fraskilt Eiendommen. Kaptein Selmer
havde nemlig i 1828 pantsat denne De! af Lokken til
Slotsbygningsfondet for 1000 Spd. med Ret for Slotskommissionen til at kjøbe
Pantet for denne Sum for der at anlægge en Brygge med Havn
for tiet kongelige Slot, Efter en Proces, som endte med en
Højesteretsdom af 8de Marts 1849, fik Kommissionen paa Statskassens
Y’egne Skjøde af Andresen paa dette Grundstykke, men deraf blev
senere noget frasolgt til Akers Verksted ti! Anlæg af en Tordok, og
den Del, som ikke tiltrængtes til Slottets eget Brug, deriblandt seive
Tyveholmen, overlodes til Benyttelse for Landmilitæretaten. I 1906
og 1907 solgte Staten en Del af Tyveholmen og den tilstødende
Grund til Verkstedet for 308000 Kr. Der er imidlertid opstaaet Tvil
om, hvorvidt Staten medrette har eiet Tyveholmen, om den ikke i
Virkeligheden tilhorte Byen, som efter nogles Mening aldrig havde
skilt sig ved den. Spørsmaalet herom er endnu ikke endelig afgjort.
3. Grændsen med Hammersborg.
Grændsen var Navnet paa en Forstad, som, medens Byen endnu
var befæstet, begyndte at danne sig udenfor den nordlige Del af
Voldene, især langs den nuværende Store Grændsegade, der i daglig
I ale fremdeles kaldes Grændsen. Omkring 1670 omtales enkelte
Huse som liggende „i Grentzen", og i 1680-Aarene forekommer
fiere saadanne, deriblandt nogle meget simple Vertshuse.
Ved Midten af det 18de Aarhundrede var Bebyggelsen her tiltaget
adskillig, idet Forstaden da talte noget over 100 Gaarde, som dog,
særlig i Udkanterne, laa spredt mellem store Haver eller anden
ubebygget Grund. Baadc Bergfjerdingen og Hammersborg blev
dengang henregnet til Grændsen, og dens sydligste Gaard laa ved
Sverdfegerbakken, hvor Piperviken begyndte. Yderlinjerne i Øst
og Vest kan nærmest betegnes ved Møllergaden, Akersgaden og
Akersveien.
14 — Gamle ClirisSiania-Billcdcr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>