Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som Hammersborg ligger der med sine trange, bakkede Gader,
sine Krinkelkroge og lukkede Smug, sine mange faldefærdige
Træhytter og Bindingsverksbygninger og sin elendige Regulering giver
det et godt Billede af en Christianiaforstad fra 1700-Tallet.
Allerede de derværende Gadenavne Smedgangen, Snedkergangen,
Berggaden, Grengangen, Kanten, Sorgenfribakken og
Kirkegaards-gangen er ganske betegnende for Forholdene.
Trods den vakre og dominerende Beliggenhed paa en Høide og
nær Byens Centrum har Stedet selv i vor Tid, bortseet fra
Trefol-dighedskirkens Opførelse, ikke undergaaet store Forandringer, og
navnlig har den raske Udvikling, som Christianias Bebyggelse har
faaet i den sidste Menneskealder, ladet Hammersborg ligge omtrent
uberørt. Rundt omkring travl Byggevirksomhed, Gadeanlæg og
Fremgang. Her næsten absolut Stilstand vistnok for en stor Del
bevirket ved de Planer, Kommunen nu i over 30 Aar har havt med
denne Bydels Omdannelse og Benyttelse for det nye Raadhus. Om
nogle Aar vil forhaabentlig hele Stroget med det kommunale Hotel
de ville i sin Midte og Regjeringsbygningen ligeoverfor ikke være
til at kjende igjen.
Den ældste Bygning, der nævnes paa disse Kanter, var et lidet
Kapel af Træ, den tidligere omtalte Christkirke, Christianias forste
Gudshus, som stod der fra 1626 til omkring 1756, da det blev revet
ned. Det havde da længe været brugt som Gravkapel, idet det laa
paa den ovre Terrasse af Garnisonsmenighedens Kirkegaard, som har
sit Navn efter Kapellet, men i daglig Tale paa Grund af sin militære
Anvendelse gaar og altid har gaaet under Navn af Krigs Kirkegaard.
Denne Gravlund var lige til Aaret 1835 ganske liden, idet den
ikke gik længer ned mod Øst end til det nuværende aabne
Gravkapel. Men i det nævnte Aar fik den sin første Udvidelse i østlig
Retning, og i 1840 og 1856 blev den atter udvidet, nu helt ned til
Møllergaden, fornemmelig ved Indkjob af Dele af Lokken Fredensborg,
tilhørende Apotheker, Professor Maschmann’.
Paa den Bakke, som fra Akersgaden førte op til Christ
Kirkegaard, laa indtil Midten af forrige Aarhundrede Byens Lader,
be-staaende af 3 Rækker lave, skumle Tømmerbygninger, hvor endel
af de Borgere, som havde Løkker paa Byens Mark eller Eiendomme
1 Hovedbygningen paa denne Lokke, soni laa paa Østsiden af den nuværende
Fredensborgvei, kaldes i Bykarterne Ira 179-1 og 1795 Noce Ark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
