Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samfundet mod uforsigtig eller forbrydersk Omgang med Ild m. m.
I en Brandvedtægt for Kjøbenhavn af 1549 var det endog bestemt,
at hvis der ved nogens Forsømmelse opstod Brand, skulde
An-gjældende „uden al Naade straks kastes i Ilden", og endnu saa sent
som i Brandforordningen af ISde August 1767 (for Kjøbstæderne
undtagen Christiania) var der sat Livsstraf for Taarnvægtere, som
ved Ildebrand „ikke er aarvaagne eller af Sovnagtighed forsømme
at klemte med Stormklokkerne”. Det er dog lidet sandsynlig, at
disse Bestemmelser nogensinde er kommet til fuld Anvendelse. Men
det er ganske karakteristisk, at en Pige, som ved sin „ugudelige
Li forsigtighed” havde forvoldt Skiens store Brand i 1777 og to Aar
senere blev grebet i at have paasat en mindre Brand i samme By,
blev halshugget og hendes Legeme brændt (efter det mosaiske
Princip Øie for Øie og Tand for Tand).
Det er ogsaa betegnende for den Rædsel, som Ildebrand i gamle
Dage fremkaldte, at man i Autoriteternes Skrivelser og
Bestemmelser om Brandvæsenet sjelden finder nævnt Ordet Ildebrand,
uden at der straks efter er tilføiet: „den Gud naadelig afvende”
eller en lignende afværgende Bøn.
Den første større Christianiabrand, hvorom man liar sikker
Efterretning, var ikke tilfældig, men beroede paa en frivillig Handling.
Det var den for omtalte Brand af 1658, hvorved Forstæderne paa
Statholderens Befaling blev raseret. Den næste var Branden af
1686, da Kirken og den vestlige Tredjedel af Byen gik op i Luer
(se S. 61).
Natten til den 26de Juli 1694 opkom Ild i Borgermester og
Kjob-mand Johan Petersen Bergmanns grundmurede Gaard ved Kongens
Gade, og i Kvartalet mellem denne, Raadhusgaden, Kirkegaden og
Toldbodgaden brændte ved denne Ledighed 13 Gaarde. Det
samlede Tab ansloges til henved 30000 Rdl., som var et for de Tider
ganske betydelig Beløb.
I Oktober 1708 blev, som tidligere nævnt (S. 170), Partiet ved
Bryggerne hjemsøgt af en stor Brarid, hvorved 39 Gaarde og
omkring 60 Søboder lagdes i Aske. Dette gav Stødet til flere vigtige
Foranstaltninger. Ft Medlem af „Slotsloven", Justitiarius Hans Blix
(senere Btixenkrone), der selv havde ledet Slukningen, gav straks
Magistraterne i Rigets Byer Befaling til efter Samraad med Stedets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
