Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bedste Borgere at indkomme med Forslag om, hvorledes
Brandvæsenet paa ethverl Sted bedst skulde indrettes, og det var
sandsynligvis denne Forføining, som foranledigede, at Christiania endelig
i 1/14 fik sin første Brandanordning. Derhos blev der, som vi har
seet, mellem Søboderne og Byens Gader reguleret et aabent Belte.
som ikke maatte bebygges.
Med Brandredskaberne og navnlig Sprøiterne. som havde vist sig
lidet hensigtsmæssige, blev det derimod endnu i flere Aar ved det
Bagcaard i Storgaden (Nr. 21 ved „Kirkeristen".
Tegning 18% af Arkitekt I*. Blix.
gamle. Byen eiede ved Branden i 1708 kun 2 smaa Sprøiter, og
først 12 Aar senere findes der at være anskaffet en tredje.
Kom-merceraad Collett, som selv eiede en Haand-Brandsprøite, nærede
saa liden Tillid til Byens Brandgreier, at han i 1710 anskaffede sig
en ny, større og bedre Sproite fra Kjøbenhavn.
At man med Datidens Redskaber stod saagodtsom magtesløs
ligeoverfor enhver Ildebrand, som fik Tid til at udbrede sig i et nied
Træhuse bebygget Strog, fik Christiania atter at føle i 1713, da der
den 23de Juli opkom Ild i den ovre Del af Byen, i et Kvartal,
som bestod af bare Træbygninger. Varmen fra de antændte Huse
var saa sterk, at man ikke kunde komme dem nær med de usle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
