Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I’renligheden næredes i hoi Grad ved det betydelige
Kreaturhold. De fleste Gaarde havde Stald. Fjøs eller ialfald en Svinesti, og det
flydende eller faste Affald, sont ikke blev liggende i Baggaardene.
sivede eller kastedes tiden videre ud paa de slet oparbejdede Gader,
hvor Rendestenen gjorde Tjeneste som Kloak, og hvor derfor
Grisene gik og rodede i Snauset. Yderligere tilsvinet blev Gaderne
ved, at en Mængde Kreaturer hver Dag dreves gjennem dem paa
Veien til og fra Byens Beitemark. 1 Det Kloakstof. som kom i
Havnen, blev for en stor Del liggende i Bjørvikens og Piperviks
bugtens dengang sterkt opgrundede og sumpige indre Partier.
Endvidere maa det erindres, at Adgangen for mange indbyggere
til friskt Drikkevand navnlig i de ældste Tider var noksaa
besværlig De naturlige Brønde, som fandtes i enkelte Huse, gav paa
Grund af de slette Kloakforhold ikke altid rent Vand. og Veien
til Byens offentlige Springvand var i mange Tilfælde baade lang og
vanskelig.
Saaledes var Tilstanden i den egentlige By, og endnu langt
værre var den i Forstæderne. Her stod der hl. a. en rædsom Stank
af Affaldet fra Slagterhusene og fra de mange Garverier, hvor man
ved Hudernes Tilberedning brugte Lim til Haarenes Løsning.
Der gaves imidlertid, som vi snart skal se. endnu flere væsentlige
Omstændigheder, som gjorde, at Christiania var daarlig forberedt til
ar mndsrna en saa farlig Fiende som Pesten
1 den vestlige Del af Byen laa indtil 1686 Trefoldighedskirken,
omgivet af sin Kirkegaard. og mellem den og Fæstningen laa fulde
Kvartaler sondenfor Raadhusgaden helt op tii Skrænten mod
Piperviken. Den meget indskrænkede Begravelsesplads paa Kirkegaarden
og i selve Kirken, hvor man dengang og længe bagefter fulgte den
fordærvelige Skik at begrave Døde, var imidlertid i 1653 næsten
opfyldt, og Byens Borgermester, Hans Eggertsen Stockfleth, med
Raad og Borgerskab skrev derfor til Statholderen, „at hvis Gud
hiemsøger Byen med Dødelighed, vide vi ikke, hvor vi de døde
skulle begrave"
Der fandtes dog en ældre Kirkegaard, som laa paa Hovedtangen,
paa Stykket mellem Prydz’s Monument og Armeens Intendantur
bygninger, men den havde Byen i længere Tid ikke faaet Lov
til at benytte. Nu sogte Borgerne om at laa anvende denne gamle
Dette brugtes endnu midt i J850-Aarcnc og det i Carljohansgade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
