Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begravelsesplads, „som fra Byens første Stiftelse var deputeret
til en Byens Kirkegaard og dertil i mange Aar været brugt, hvor
mange Christne, endog fornemme Folk, hvile deres Been, men nu
ligger ode og af adskillig Kreaturs Fødder undertrædes".
Andragendet blev dog ikke indvilget, og Slotsmenigheden tik Aaret efter
selv en ny Gravlund, den nævnte Christ Kirkegaard.
Imidlertid havde man allerede før den Tid endnu en
Begravelsesplads, sont dog var beregnet paa Forstæderne og laa udenfor Byens
Ga.mi.i: Slaoterboder t Christiania.
Tegning fra 1834 nf Fyrdirekfor Dlriks
Volde, nemlig „Vaterlands Kirkegaard", der indtog den Flads, hvor
Politikammerbygningen nu staar, og den blev meget benyttet i
Pest-aaret. Men den var liden af Omfang, og Stengrunden maa lier have
værei vanskelig at bryde i en Fart. Man kan da tænke sig, hvilke
Uordener her har foregaaet, naar der under en dødbringende
Farsot skulde begraves en 20 30 Lig om Dagen paa en saadan Fjeld
skrænt. I Aaret 1741 klager Stiftprovst Weggersløf sterkt over
Forholdene paa denne Kirkegaard, hvor han oftere har „seet 3 a 4
Skeleta, hvoraf Kiød og Sener ikke fuldt vare afraadnede,
opkaste for at faa et andet Liig nedsat". Ligeledes har han, oplyste
han, „kastet Muld paa mange Liig, hvor der ikke har været 2 Fod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
