Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sil Arbeide udenfor Fængslet ofte havde Anledning til at komme sammen.
Dog maatte de uærlige Slaver ikke bruges til Arbeide ude i Byen.
Oprindelig var Slavearbeidet begrænset til tvungent Udearbeide
indenfor Fæstningens Volde, hvor de brugtes til at udfore
Renovation, bryde Sten, trille Jord og deslige. At „gaa med Skubkarren",
et Slags Trillebør, som Slaverne brugte, var et gjængs Udtryk for
at være paa Slaveriet. Men i 1764 blev det, for at skaffe dem
tilstrækkelig Beskjæftigelse, bestemt, at hvis nogen Privatmand
ønskede Slaver til Arbeide udenfor Fæstningen, kunde han faa leiet
saadanne mod at betale 6 Skilling daglig for hver og under en
Mulkt af 100 Rdl. være ansvarlig for, at Ingen rømte. Forlangtes
der saa mange som 10 12 Slaver, skulde en Gevaldiger mod
særskilt Godtgjørelse følge med og passe paa. Senere blev
Betalingen forhøjet til 16 Skilling, hvoraf Slaven tik den ene Halvdel
og Slaveriet den anden.
Denne merkelige Ordning blev i sin Tid adskillig benyttet, i
den forste Del af forrige Aarhundrede havde man her i Christiania
ret ofte det ubehagelige Syn, der altid vakte Udlændingers høieste
Forbauselse, at se Forbrydere i Lænker og broget Slavedragt
enkeltvis eller i smaa Hobe — og da ledsaget af en med Sabel
og Pistoler bevæbnet Gevaldiger udføre Arbeide i Byen, saasoni
at feie eller stensætte Gader, grave Grøfter, sage Ved, forrette
Nat-mandsarbeide o. s. v. Derhos havde de Lov til at gaa omkring i
Husene og sælge de Smaating, som de i sine ledige Stunder i
Fængslet havde kunnet forarbeide.
At man saaledes jevnlig lod Slaverne færdes ude blandt Publikum
paa Gader og i Gaarde maatte naturligvis virke demoraliserende
paa Befolkningen, der blev vant til at se dem udføre Arbeidc ganske
som almindelige Daglønnere, og det var tillige til stor Skade for
Disciplin og Orden. Under sit Arbeide for Private var Slaverne
nemlig af og til uden Tilsyn, men selv med en noiagtig Oppasning
kunde det ikke forebygges, at de havde Samkvem med
Uvedkommende, lod sig traktere med Brændevin og blev drukne eller begik
andre Uordener.
Det gik ogsaa her som saa ofte, at den ene Fritagelse trak den
anden efter sig. I 1815 var det kommet saavidt, at enkelte Slaver
med Kommandantskabets Tilladelse gik løse og ledige omkring i
Byen som Oppassere hos derboende Officerer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
