Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
El saadam Tilfælde kom i det nævnte Aar for Retten, hvor
Slaven Lars Dandsen, der var dømt fra Livet for at have dræbt
sin Kone, men efter Benaadning var indsat paa Akershus Fæstning,
fremstod og forklarede, at han efter nogle faa Aars Straffetid var
blevet fritaget baade for Jern- og Slavemundering og kommet i
Oppassertjeneste hos Major Hirsch. Her havde han vistnok ikke
havi fast Fon og heller ikke Klæder, men han havde faaet endel
Drikkepenge og fri Kost tilligemed Seng og Logis i Majorens Hus.
Udgifterne til Klæder havde han bestridt dels af Drikkepengene og
dels af Slaveforpleiningen, som hele Tiden fra Fæstningen var blevet
ham fuldt udbetalt med Brød og Lønning. Han tilføjede, at han
ikke var den eneste Slave, som havde nydt denne specielle Frihed,
men at flere andre Slaver havde været fri paa samme Maade
Sagen endte meri, at I ars Dandsen blev sendt tilbage til Slaveriet,
og senere er der neppe forekommet flere Tilfælde af den Slags,
hvor Arbeidet var blevet en Karikatur af et Slaveri.
Derimod vedblev man lige til 1840-Aarene at sende Slaverne i
Jern og Fangedragt ud paa Dagarbeide for Kommuner og Private.
Ft Eksempel paa. hvad dette kunde føre til, berettes fra en af de
andre Fæstninger, hvor en Slave under sit Ophold i Byen kom i
Forbindelse med Stedets Avis og skrev anonyme Artikler mod
Kommandanten, der i sine Svar i samme Avis talte om sin „ærede
Modstander". I samme Fængsel skal Slaverne have befundet sig
saa vel, at man liorte dem Nytaarsaften synge følgende Refrain:
„O gid. tit næste Aar, min Ven.
Vi glade sees her igien!"
Til daglig Underhold fik Slaverne i det 18de Aarhundrede
sedvanlig 3 Skilling i Penge og Ti Kg. blødt Rugbrød, hvilket siden
forandredes ti! 2 Skilling og I Kg. Brød. Men da de ikke kunde
leve af dette, blev der tilstaaet dem en liden Betaling for deres
Arbeide, nemlig 4 Skilling om Dagen, naar de var paa Kronarbeide
paa Fæstningen, og de ovennævnte 8 Skilling, naar de arbeidede
ude i Byen, hvilket alt skede efter Tur.
Ved Siden af de befalede Arbeider havde de Adgang til i Fængslet
at beskjæftige sig med forskjellig Haandverk, og hvad de saaledes
kunde tilvirke, kunde de sælge til egen Fordel. I 1822 blev der
’ Se „Kristiania Politis Historie" af Paul Holmsen. S. 158—59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
