Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Befolkningen i Christiania bestod ved Midten af det 18de
Aarhundrede af følgende Samfundsklasser:
Af de 1255 selvstændige Mænd og Kvinder (Enker), som i 1743
beskattedes i Byen og dens Forstæder (udenfor Akershus Fæstning)
kan omtrent 146 henfores til, hvad vi nu vilde kalde Embedsklassen,
og 90 var Bestillingsmænd, Kontorister eller Fluslærere o, I.
Antallet af Kjøbmænd var 109, af Høkere og Vertshusholdere 117, af
Haandverkere m fl. 446, af Arbeidere og Soldater samt Folk uden
bestemt Stilling 347.’
Der manglede 2 Klasser, som i Hovedstæder pleier at indtage en
fremskudt social Plads, nemlig Hoffolk og den adelige Godseierstand.
1 Christiania var det i Stedet Embedsmændene og et Patriciat,
bestaaende af Byens rige Trælasthandlere, som stod paa Samfundets
overste Trin. Mellem disse to Klasser var der i social Henseende
ikke noget synderlig Skille. Ved Overensstemmelse i Livsvaner og
indbyrdes Giftermaa! kom de efterhaanden til at staa hverandre
meget nær.
Inden Kommunen var Borgerskabet delt i 4 Næringsklasser, hvor
Trælastgrossererne udgjorde Iste, Kjøbntændene 2den, Haandverkerne
3dje og Hokerne 4de Klasse. Denne Inddeling havde især
Betydning for Skatteligningen, idet hver Stand havde at bære en vis Andel
af den udlignede Næringsskat. Forholdstallene mellem dem blev
længe fastsat for Aaret, og det gjaldt da for hver Klasse at faa trykket
sin Part saa langt ned som mulig. Men i 1775 blev Forholdet for
en Tid bestemt saaledes, at Ttælastgrossererne skulde betale :,si af
Skatten. Kjøbntændene * si, Haandverkerne 1 si og Høkerne ligeledes
‘ si. Resten, - -i, skulde svares af dc Næringsdrivende i de
underliggende Ladesteder, Drøbak, Son og Holen. I Borgerraadet havde
kun de 2 forste Klasser noget at sige. De andre blev i det længste
holdt udenfor. Selv Haandverkerne havde lige tii 1796 ingen
Repræsentant blandt „de 12 eligärede Mænd", som udgjorde Byens
Formandskab. I 1788 gjorde Haandverkerne og Høkerne i en
Adresse til Kronprins Fredrik et Forsøg paa at komme ind i Raadet,
men Andragendet strandede paa Magistraten, som fandt, „at den
Forfatning, hvorudi Haandverkerne og Spækhøkerne i Almindelighed
befinde sig, til ingen Tid har gjort dem qvalificerede til at henfores
til saadanne Mænd, som Privilegierne foreskriver til at repræsentere
Skattemandtal i Byens Kontributionsrcgnskab for 1743 (i Rigsarkivet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
