Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det Hele .... Mange af dem ere i deres Virkekreds brave,
stræbsomme og ordentlige Mænd. men de have hverken Ævne eller
Duelighed til at forestaae de forefaldende vigtige Ombud." I
Revolutionstiden forandrede dog Opfatningen sig i denne som i andre
Henseender. 1 September 1795, da der første Gang skulde vælges
Forligelseskommissærer for Christiania, blev en anseet Haandverker,
Oldermand i Feldberederlauget Chr. Scliibsied, valgt til dette
Hverv-sammen med Kammerraad Wexels,
og i det følgende Aar blev han
ogsaa optaget blandt Byens 12
Mænd. Høkerne derimod, maatte
vente endnu en Menneskealder,
inden de naaede frem til den Ære
at faa en Repræsentant i
Tolv-mandsraadet.
Kjobmandspatriciatet har i Chri
stianialivet spillet en meget
betydelig Rolle. Det dannede inden
Handelsstanden en afsluttet og i
Antal sterkt begrænset Kreds1 og
rckruteredes væsentlig fra nogle
faa gamle Familier, som med stor
Fordel havde sat sine Penge i
Skove, Sagbrug og Skibe og ved
Hjælp af Sagbrugsprivilegier og Digteren Tui.lin.
„ ’ ... C Kodi 1728, dod 1705.
en for deres Bedrift meget gunstig
Skovlovgivning havde saa at sige monopoliseret Trælastudførselen til
Udlandet, især til England. Enkelte af dem, som Bernt Anker og
John Collett, kunde ikke alene i Rigdom, men ogsaa i Antallet og
Størrelsen af sine Landejendomme godt maale sig med de store
danske Godseiere. Men deres Eiendomme laa temmelig spredt ud
over Landet, og disses Værdi beroede væsentlig paa Skovene.
Trælastgrossererne havde sine fleste Forbindelser paa de britiske
Øer. Derhen sendte de sine Sønner for at opdrages, og derfra Rk
de og den Selskabskreds, hvori de bevægede sig, et ejendommeligt
Kuhurpræg, som indvirkede paa Aandslivet i Christiania i det hele
og gav Byen Ord for at være „londoniseret".
Omkring Aaret 1800 var Antallet af Trælastgrosserere kun 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
