Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som drev Buiik- eller saakaldt Krambodhandel, var der i det 18de
Aarhundrede paa Grund af Ulighed i Opdragelse. Dannelse og aandelige
Interesser en noksaa bred social Kløft, der forholdsvis sjelden blev
overskredet. Men saaledes var det ikke tidligere. I Christianias ældste
Tider ligesom i det gamle Oslo var det for en stor Kjøbmand, som
handlede med Trælast, intet nedværdigende ved tillige at have Butik
og selv staa i Kramboden og sælge Varer i smaat. 1 Oslo
Toldregnskab for 1621 22 nævnes 42 Krambodhandlere, og blandt dem
findes alle Navne paa Byens større Skibsredere og Træiastudskibere.
I Slutningen af samme Aarhundrede var det fremdeles i Christiania
ligedan, idet flere af Byens fremtrædende Borgere, som gjernc tillige
var Raadmænd, drev Krambodhande! ved Siden af sin Bedrift som
Trælastgrosserere og Redere. Bypatriciatet var endnu ikke fuldt
udpræget og udskilt fra de mindre velstaaendc Detaljhandleres Kreds.
I det 18de og den forste Del af det 19de Aarhundred stod Byens
Butikhandel i det hele taget paa et primitivt Trin og synes bortseet
fra den rene Bondehandel ikke at have indbragt store Formuer.
Det virkede hemmende paa dens og Haandverkets Udvikling, at de
rige Trælastgrosserere sedvanligvis tog sine Varer Møbler, Klæder
og andre Nødvendighedsartikler hjem fra Udlandet i sine egne
Skibe. Dertil kom, at Byen dengang stod i liden Handelsforbindelse
med de andre norske Kjøbstædcr, som i Regelen fik sine Varer
direkte fra Udlandet, fornemmelig fra Kjobenhavn. Selv i Christiania,
siger en norsk Forfatter i 1812, „var Mængden af de Handlende
med Undtagelse af Lastehandlere og Brugspatroner blot Høkere for
Kjøbenhavns Flandelsmæntl’, hos hvem de kjøbte sine Varer i
Smaapluk efter Behovet
Af Byens Butikhandel i Slutningen af 1790-Aarene giver den
engelske Reisende Professor Clarke en Skildring, som vidner om
det lave Standpunkt, hvorpaa den stod:
Der tindes ikke en Boghandel Der er vistnok Bogbindere og Papirhandlere,
som sælger nogle faa Bibler, Bønneboger og Almanakker; men det nytter ikke at
se efter andre Skrifter. Hovedartiklerne i Butikkerne bestaar af Kolonialvarer.
Manchester-Bomuldsvarer, Birtuingham- og Sheffieldvarer af billigste og sletteste
Slags. Uldvarer, Spænder og Knapper, Hængsler og Laase med flere saadanne
almindelige Artikler, som findes i Butikkerne i de fattigste Landsbyer i England.
De bredeste Gader i Christiania er ikke saa brede som Bondstrect, og i disse spiller
Butikkerne, skjont talrige, ingen Rolle.M
1 „Indberetn. om National-l-’csten den Ilte Decbr. 1811“ ved davær. Overlærer
L. S. Platou. S. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
