Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Butikker og Kontorer, som laa i Niveau med Gaden, var dengang
og endnu langt senere en stor Sjeldenhed. Som Regel maatte man
op af Gadetrapper for at komme ind i Butikkerne’, og disses indre
Udstyr med smaa Vinduer, lave Lofter og en ynkelig Belysning
vilde ikke engang tilfredsstille de Fordringer, som nuomstunder
stilles i vore mindste Byer.
Formuesforhold. Om den økonomiske T ilstand i det ældste Chri
stiania vides ikke meget. Oslo var for Branden i 1624 en By i
Udsigt over Ost.o og Bjørviken omkr. 1830.
Unigst tilhøire Oslo Ladcgaard. Tegn, af J. Flintnc.
Opkomst med et, som det synes, ganske velstaaende Borgerskab,
der eiede adskillig Jordegods og Sagbrug foruden endel Skibe.
Trælastudskibningen fra Norges søndenfjeldske Byer havde begyndt at tage
en raskere Vekst, og Oslo var i enkelte Aar den By, som udskibede
mest, hvortil kom, at næsten Halvparten af Trælastladningerne
derfra udførtes i Stedets egne Skibe’. Som tidligere nævnt talte den
der hjemmehørende Handelsflaade omkring Aaret 1610 mindst 16
forholdsvis store Fartøier, som gik i udenrigsk Fart. Ved
Kalmarkrigens Udbrud i 1611 skriver Christian IV til Statholder Enevold
Kruse, at der i Oslo var et „saa mangfoldigt og vel stafferet
Borgerskab". at Akershus Slot maatte kunne holdes ved dettes Fljæip, og
’ Sc Edys Tegning af Torvet og Vor Frelsers Kirke. S. 145.
5 L. Vogt: Om Norges Udførsel af Trælast i ældre Tider. S. 104 Hg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
