Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indtil dette gik fallit, hvorefter Brødrene Bache-Wiig i 1889 kjøbte
hele Eiendommen for 415000 Kroner. To Aar senere blev den af
dem for I 100000 Kr. tilskjødet Aktieselskabet Akerselvens Papir
fabrikker. Men ogsaa dette Selskab er senere gaaet overstyr.
Driften af Nedre Papirmølle fortsattes i forrige Aarhundrede ar
Proprietær Glad og efter ham af hans Søn Generalmajor Glad,
som i 1856 solgte Møllen for 14000 Spd. til den fra Slesvig
indvandrede Kjøbmand Peter Nicolaysen, hvis Arvinger i nogle Aar
fortsatte Driften, indtil Fabrikken i 1870-Aarene blev nedlagt og
(i 1880) solgt til Hjula Væveris Eiere, Firmaet Halvor Schou.
Foruden Nedre og Øvre Papirmølle var i anden Halvdel af det
18de Aarhundrede endnu en tredie Papirfabrik ved Akerselven i
Drift, nemlig den tidligere omtalte Jerusalems Molle. anlagt paa
Pladsen Jerusalems Grund .mder Gaarden Aasen. Denne Fabrik
tilhørte i sin Tid Magisiratspræsident Feddersen (-j- 1769) og senere
lians Enke, Ditlevine f Collett, men eiedes i Slutningen af
Aar-hundredet af den ovennævnte Assessor Broclimann og Kjobmand
Abr. Gleerup og blev 1812 af den sidstnævntes Dødsbo solgt til
Kaptein Mariboe, som flyttede Maskineriet til Næstingen i Spydeberg
og i Stedet oprettede en Klædefabrik, kaldet Lilleborg Fabrik.
Denne vilde imidlertid ikke lønne sig, hvorfor den efter nogle Aars
Forløb blev nedlagt, og senere har her været drevet industriel
Virksomhed af forskjellig Slags, Eddikebryggeri, Stivelsefabrik,
Sæbesyderi, Bomuldsspinderi, Bemnøllc, Tapetfabrik og i de senere Aar
Fabrikker for Tilvirkning af Olie, Lin- og Rapskager, Sæbe,
Parfumer og Eddike („Lilleborg Fabrikker”).
I 1790-Aorene blev ved de tre da bestaaende Papirfabrikker aarlig
tilvirket Papir for tilsammen 16- 17 000 Rdl Driften, hvortil der
maatte kjøbes Klude i Holland for 3000 Rdl. om Aaret. var saaledes
ikke meget betydelig, men omtrent hundrede Mennesker fandt dog
derved sit Levebrød. Por Tiden lindes ingen Papirfabrik i Christiania.
Det merkeligste Eabrikforetagende i Christiania fra det 18de
Aarhundrede var Alunverket som anlagdes i 1737 ved Foden af
Hkeberg, mellem Gronlien og Loelven. Alunskiferen, hvoraf der
tilvirkedes Alun og rød Farve, toges i Berget straks ovenfor,
væsentlig fra Brud, som laa i Nærheden af Oslo Hospital, ret op for
Pladsen Holtop ved Ekebergbakkens Begyndelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
