Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anlægget, som er enestaaende her i Landet, gjordes paa en Tid,
da Kongsberg Sølvverk og Røros Kobberverk begge havde en af
sine heldige Perioder og Lysten til at spekulere i Bergverker og
Fabrikker naaede et Høidepunkt. Der skjærpedes paa alle Kanter,
Driften af gamle, nedlagte Bergverker gjenoptoges, Glasverker og
andre Fabrikker, deriblandt Vallø Saltverk, anlagdes, og Iveren for
at udnytte Landets mineralske og andre naturlige Rigdomme fik sit
mest karakteristiske Udslag i Dannelsen (i 1739) af det storartede,
men meget uheldige saakaldte Sorte Kompagni, der omfattede de
mest forskjelligartede Fabrikater, Tjære, Alun. Jern, Potaske, Sæbe,
Kalk, Glas og mange andre Ting.1
Staten sogte ved Privilegier, Toldfrihed og lign. at opmuntre og
stotte disse Foretagender, hvoraf dog kun faa viste sig levedygtige
og lønnende. Blandt de faa kan nævnes vore forste Glasverker,
som skriver sig fra Midten af det 18de Aarhundrede Hurdalens
fra 1755, Biri og Hadelands fra 1765. Udførselen af Glasvarer fra
disse Verker gik over Christiania.
Med de allerfleste Fabrikforetagender fra den Tid gik det derimod
som Historikeren Riegels skriver”: „Deres Glaiids vai pliusphotisk,
de opaade sig selv, lige indtil mindste Spor deraf forsvandt." 1
mange Tilfælde gjorde Mangelen paa tilstrækkelig Driftskapital eller
Indsigt i Tilvirkningen hurtig Fnde paa Anlægget: i andre sygnede
dette efterhaanden hen under en kostbar Drift i Konkurransen med
Udlandets billigere Fabrikater.
Som et Eksempel paa et fra Grunden af forfeilet Anlæg kan
nævnes et Saipeterverk i Christiania, oprettet omtrent 1760 af den
tyske Dr. Joh. Gottfried Erichsen, en af Regjeringen adskillig
benyttet videnskabelig Theoretiker. som imidlertid ikke havde videre
praktisk Erfaring, hvorfor hans Projekter i Regelen mislykkedes.
Her i Landet fik han dannet et Interessentskab for Tilvirkning af
Salpeter ved Fiskeaffald og Tang. Ved Akerselven opfortes
Bygninger for en saadan Fabrik, men der kom intet Salpeter ud af
den, og hele Foretagendet gik straks ind.;;
Ogsaa i Alunverkets Historie horer Skuffelser og Tab til de
mest fremtrædende Momenter. Til Anlæg og Drift af dette Verk
1 Ser P. A. Munchs „Norsk Maancdsskrifr“, V. S. 267 og lig.
• N\ D. Riegels: Christian Vl’s Levnetsbeskrivelse. Kbh. 1798. S. 347.
1 Se Wtlses Reiseiagttag. I S. 240 og Brickas Biogr. Leks. under Erichsen.
28 (i.imle Chrj>li;nii;i-Billetlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
