Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mandene begyndte ogsaa at bruge Fiskeben til at spile Dragten
ud tned. Pomoppidan gjør i sin „Mcnoza" (1742) Nar af dette og
beklager, at Overdaadigheden i Klæder og Efterabeisen af de skiftende
franske Moder, som i flere Henseender passede lidet for vort
nordlige Klima og de liaandarbeidende Klasser, nu ogsaa havde trængt
ned til Haandverkerne og Tjenerskabet, sotn ikke alene i
Parykgalskaben, men ogsaa i Klædernes Snit og de udstafferede Stoffer
saavidt mulig søgte at ligne fornemme Folk.
Christian VI sogte rigtignok ved et Par Forordninger af 1736 at
sætte en Stopper for den overhaandtagende Luksus i Klæder, ikke
mindst hos Middelstanden, idet han under høi Straf forbod alle
Undersaatter uden Undtagelse at bære Guld og Sølv i sin
Klædedragt og benytte Guid og Solvgaloner eller Broderi saavel til
Livreer, Hattesnorer, Betræk og Møbler, Dækkener, Vogne og Sæletoi
som til „anden Klædedragt eller Ornamenter". Ligeledes nedlagdes
der Forbud mod, at Haandverksfolk og Mænd, „som ikke bruges
til Byernes vigtigere Embeder", maatte bære Silkestoffer. Men
Umuligheden af at f’aa overholdt den Slags Paabud viste sig snart,
og allerede to Aar efter udkom en ny Forordning, som igjen tillod
alle og enhver at bruge Fløiel og glatte Silkestoffer indtil en Pris
af 3 Rdl. Alen (!).
De foranstaaende Anførseler fra andre Forfattere sigter nærmest
til Forholdene i Kjøbenhavn, hvor Hoffet og Adelen bidrog til en
større Glans, og hvor Antallet af Standspersoner og Rigmænd var
betydelig større og den økonomiske Evne i det hele mere udbredt
end i Christiania. Speeielt maa det antages, at Velværet hos den
lavere Borgerstand og navnlig Haandverkerne hos os var ringere
end i Danmarks Hovedstad, hvilket naturligvis har lagt en Dæmper
paa deres Tilbøielighed til at klæde og indrette sig efter Mønster af
de høiere Klasser.
Men at ogsaa Christiania var en By, som gjorde sig bemerket ved
Overdaadighed og honnet Ambition, liører vi af Pomoppidan (se
foran Side 392), og Modesvgen grasserede her næsten som i
Kjøbenhavn og væsentlig i de samme Former. Dengang som nu laa
det nær for Christianienseren at leve og klæde og føre sig flot, uden
at tænke meget paa Fremtiden. Forskjellen mellem Kjøbenhavn
og vor By har neppe været stor, uden forsaavidt som Antallet af
glimrende Dragter lier var saa meget mindre. I Dødsboer efter
30 — Oamlc Christiania-Billeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
