Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smaaborgere i Christiania forekommer jevnlig Klæder af Silke og
Fiøiel, Kallemankes Slobrokker med Solvspænder, grønne, hvide
og askefarvede Kjoler, Veste og Bukser med forgyldte Knapper,
Sølvbeslagne Kaarder, røde Damaskes Adriener, Chagrins Kjoler og
Kaaber, Brokades eller Guldmors Huer og lign.
Den Tids Dragter og specielt Mændenes Stadsdragter og
Uniformer havde sterkere Farver end de nuværende. En „velfornemme
Christiania Ncgotiant" viste sig i Selskab iført hoirød guldgaloneret
Kjole, trekantet Hat med hvid Piumage, broderet Kalvekryds,
guie stramtsiddende Bukser, Kaarde, hvide Silkestrømper og
Sko med forgyldte Spænder. Det søndenfjeldske Infanteriregiment
gik (i 1750) i teglstensrode Kjoler med gul Besætning og Opslag,
grønne Vester og ditto Bukser. Om det saa bare vat Byens
Stodderfogder og Vægtere, saa skulde deres Uniform have en
pyntelig, kraftig Farve. Vægterne havde (i 1710) ligesom de Heste
Soldater høirøde Kjoler, og Stodderfogdernes Uniformskjoler var af
blaat Klæde med gult Underfor. En stor Ulempe var det, at de
gilde Klæder var saa daarlig beskyttet mod Regn. idet man i
Christiania endnu ved Midten af Aarhundrede! ikke kjendte til Brugen
af Paryplyer. Pontoppidan raadede under sit Ophold der i 1749
Beboerne til at „indføre den bergenske Maade at lade bære de
saa-kaldte Parapluis over Hovedet", og i Aarhundredets anden Halvdel
synes endelig dette Beskyttelsesmiddel at være kommet i almindelig
Brug. Professor Wilse nævner (omtr. 1790) en Fabrik i Drammen
for Tilvirkning af den Slags Voksdug, hvoraf man gjorde
„Regn-skjærmer" og Reisekapper.
Hos Tjenestefolk var Pyntesygen mindst ligesaa stor som i de
bedre stillede Klasser. 1 et af de første Nummere i
„Intelligents-sedlerne" (1763) klager en Indsender derover, idet han skriver:
„Man seer jo ncppc en ringe Tieneste-Pige paa Gaden, uden hun har sin
Silkc-Troje, sin Silke-Kaabc, jeg tor ikke sige af Flojel, da de dog tindes hos mange af
dem, som liener for sit Brod, sit Silke-Skjort, sine engelske Skoc Hovedsagerne
vil jeg gaae forbi; og skal jeg nu gaae til Borger- og Middel-Standen, da vare
Grevinder og Fyrstinder i forrige Seeulo ikke prægtigere klædde, end disse nu erc
og fast daglig endog i deres egne Huse paradere."
Det var Politiet, som havde at paase Overholdelsen af
Bestemmelserne om Overdaadighed. Men dette vilde, som rimelig kan
være, nodig indlade sig paa at anstille Undersøgelser i saa intime
Forhold. Af og til finder man dog, at Christianias Politi for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
