Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjensidig Artighed, og den Kjønnet eiendommelige Trang til at vække Behag bliver
udelukkende til Skade for Omgangen retlet paa en enkelt Gjenstand. Dog maa
jeg ogsaa lor at være retfærdig omtale del gode, hvoraf lykkeligvis den Reisende
selv ved sin Indtrædelse i denne nye Verden gjernc faar et behagelig Indtryk.
Den kvindelige Dannelse har i de nyere Tider i det hele laget faaet et høiere
Sving. Man elsker Musik og er i den Henseende ikke uden Smag; et eller to
Privattlteatre bcsk jteftiger Ungdommen, giver den Anstand og en passelig Ugenenhed."1
Om den Virkning, den sterke udenlandske Indflydelse øvede paa
Befolkningens Karakter, udtaler enkelte fremmede Forfattere sig
ikke ubetinget gunstig. Alle synes at være enige om
Christiani-ensernes overordentlige Gjestfrihed, og i flere Reiseskildringer tales
der om deres Tjenstagtighed. Høflighed og velopdragne Væsen.
Men Rosen er ikke altid ublandet. De Latocnayesom tilbragte en
Jul paa Fladeby. finder, at Selskabstonen var vel larmende, og andre
ser i den Maade, hvorpaa Forekommenheden og Artigheden ytrede
sig, for meget af Komplimenter, medens de savner noget af Folkets
Oprindelighed og friske Umiddelbarhed.
Professor Clarke anstiller en Sammenligning mellem Trondhjems
Indbyggere og Christianias. Trøndernes Maade at være paa har i
høi Grad tiltalt ham, men hos Christianiamanden har han fundet
„mere af en Verdensmand og en Sprade, som ofrer sit eget Lands
gode, gamle Dyder for andre Nationers Daarskaber og Kapricer".
„Christianienseren", skriver han, „gjør en Fest saa prægtig, at
Gjesten maaske beklager, at han blev indbudt, hvor alt siger ham.
at han betragtes som en Fremmed, og endda gjores der
Undskyldning, fordi lian ikke er blevet bevertet med et endnu kostbarere
Gjestebud. Indbyggerne i begge disse Byer er gavmilde i Løfter
og Mænd med ædle Følelser: men medens Løftet i den ene By
(Trondhjem) er oprigtig ment, og den tilbudte Tjeneste tydelig bærer
Præge; af at være nyttig, smager det i den anden By mere af den
høflige Mands Talemaade, og den Gavmildhed som vises, om end
anselig, er undertiden pralende." Disse uheldige Sider tilskriver
lian „fremmed Fordærvelse, fremmed Luksus og fremmede Skikke",
hvorefter han kommer ind paa Fattigdommen, som han lier fandt
fremtrædende i sin uhyggeligste Skikkelse.
Hans Bemerkninger er vistnok i det væsentlige rigtige. Det er
neppe tvilsomt, at der med den udmerkedc Gjestfrihed, hvormed de
1 Vargas-Bedemar: Reisc nach denj hohen Norden 1819, S .*4 o. II.
Promenade d’tm Francis er. Suetle et Nor vege. II. S 227 o. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
