Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremmede blev modt. var forbundet en ikke liden Portion Pral og
Forfængelighed Egenskaber hos Befolkningen, som allerede
tidligere paa flere Steder er berørt. Hvad Gavmildheden angaar, maa
det dog erindres, at Christianias Indbyggere og navnlig dets
Handelsstand faa Aar efter Clarkes Besøg, i Krigens Tid og ved
Stiftelsen af Selskabet for Norges Vel (1809), men allermest dog ved
Indsamlingen til Universitetets Oprettelse i 1811 (for det var
bestemt. hvor det skulde ligge) viste den mest storartede
Offervillighed. Hvad der indkom til Universitetet fra Bergen og Trondhjem
var meget ubetydelig i Sammenligning med Bidraget fra Christiania.
Til Slutning kan det have sin Interesse at se, hvorledes Byens
Selskabsforhold artede sig omkring 1820-Aarene, efterat Krig og
Blokade, daarlige Handelskonjunkturer. Misvekst og Pengeforvirring
havde afløst den gyldne Periode og svækket eller styrtet
Størsteparten af de rige Handelshuse- En ny. mere nøgtern Tid var da
oprundet, og den havde begyndt at afsætte sine Merker ogsaa i
Selskabslivet. Den dramatiske Forening var fremdeles i Virksomhed,
og det musikalske Lyceum (stiftet 1809) holdt jevnlig
Privat-koncerter. men de store Gilder, som i den foregaaende letlivede
Tidsalder havde været saa hyppige, horte nu til Sjeldenhederne.
.Julelivet paa Fladeby var kun en mat Afglans af, hvad det før
havde været, og Selskabeligheden havde i det hele antaget enklere,
mindre overdrevne Former.
Herom skriver Professor ved Universitetet i Grcifswald, Dr.
theol. Friedr Willi. v. Schubert’, som reiste her i Landet i 1817
og sees at være kommet vel ind i Forholdene, følgende:
„Selskabslivet i Christiania er enkelt, muntert og utvungent; ai Etikette er
banlyst. Overdrivelse i Mad og Drikke cr ukjendt. Bonseet Fra særlige Fester har
man ogsaa ved større Middage kun to. men kraftige og vel tilberedte Retter og
kun en Sort Vin, ntcn den er ogsaa meget god. Før den sidste Krig var alt dette
vistnok ganske anderledes: ister herskede stor Luksus i Vin. i de blandede
Selskaber udgjor Sang og instrumentalmusik den hovedsagelige Underholdning.
Gjest-ftihed hersker i Christiania i hdi Grad. hvorom jeg selv tinder mit korte Ophold
gjorde den behageligste Erfaring."
’ „Reise dnreh Schweden, Nonvegen etc.", Leipzig i S24. S. 205 o. tig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
