Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningens Frygt.
249
paa. Det være nu hermed, som det vil, saa er jeg
fast overtydet om, at hvis Gud vilde tillade dem det,
saa var det saaledes Guds Villie".
„Med Spise og Drikke kan jeg ikke see mig for,
thi Eders Naade kan vel tænke, Kjælder og Kjøkken
dem raade de for. Jeg kan ikke nægte, at jeg jo
forlængst er led herved. Men det er mit Haab, at
de ikke kunne gjøre mig Noget, uden at det er saa
beskikket af Gud."
Medens Enkedronningen saaledes de sidste Dage
paa Koldinghus kun nød uhyggelige Maaltider i sin
Ensomhed, var der des mere Liv paa den unge
Konges Kammer. Her mødte Regeringsraaderne og
snart ogsaa Henrik Ranzau og hans Søn Gert.242
Raadslagningen dreiede sig om. hvorledes man bedst
burde bekjæmpe Enkedronningen, og her vare Alle
enige. Saae man nøiere til, var der dog under det
smilende Dække en frodigt opspirende, gjensidig
Bitterhed. Henrik Ranzau følte sig ikke vel243 blandt
disse seirrige Rigsraadet-, og han anede maaske
allerede nu, at Enkedronningens Mistillid til Ranzauerne
var slaaet an hos den unge Konge, der ogsaa var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
