Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vække paa en unaturlig Maade højere Ideer, Begejstring
eller Sligt i min unge Sjæl. Der stod en Stjærne paa
Himmelen — den Stjærne glemmer jeg aldrig. Lidt
efter lidt kom Solen frem, og det Skuespil, som
saa-mange tusende Poeter forgjæves have søgt at beskrive,
oprulledes for mit barnlige øje. Naar jeg siden har
seet omtrent det Samme, mindedes jeg altid dette Syn,
og det blev altid ufordunklet." Her havde hans Moder
givet ham Naturdaaben.
Da han nærmede sig de Tres, sang han i
„Hjortens Flugt":
Den korte, lyse Majnat
over Skovens dunkle Træer
var draget hen saa sagte,
og i dæmrende Skjær
end tindred Morgenstjærnen,
mens højt i Luften hang
den usynlige Lærke
som en Klokke og klang.
I Skoven var der stille,
kun, som i Børneleg,
den fjærne Kukker lokkede
for Solen, som steg;
men lidt efter lidt
kom der flere Stemmer til,
og Dagmoer blev hilset
med det fulde Orgelspil.
I saadanne Vers gjenspejler sig Erindringen fra hin
Sommermorgen.
Sit tidligste Barndomsliv troer jeg, han skildrer i
følgende Linier af „En Novelle":
Jeg saae mig selv, en lille Dreng,
der leged paa den bløde Eng;
men jeg var ganske ene der,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
