Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Intet fandt jeg, fjærnt og nær,
der fyldte heelt min Sjæls Begjær.
Jeg kyssed Rosens røde Blad,
med Hunden delte jeg min Mad,
og Lærken spurgte jeg saa tidt,
hvorfor dog altid højt og frit
den sang, men aldrig til mig kom
og sagde Hvad den kvidred om.
Men, da jeg Sommerfuglen saae
med Vinger røde, gule, blaa,
hentumle blødt i lune Luft,
berust af alle Blomsters Duft,
og, da den hvilte paa min Arm,
da blev min Kind saa luevarm,
da syntes mig, at det var den,
til hvem min Længsel stunded hen.
Et sagte Suk kun Vinden drog,
da fløj den bort, og Vingen slog
saa højt i Sommersolens Guld;
mig Barmen blev saa vemodsfuld;
min Haand imod min første Brud
med bitter Taare strakte ud.
Drengen røbede i en meget ung Alder sin poetiske
Sans. Færdedes han ude i Naturen, kunde han „blive
som fortryllet", naar han saae en ung Bondepige, som
kom gaaende og paa Hovedet bar sin Spand med de
blanke Messingbaand om, eller saae en Ko staa i Klø-
ver til Knæet. Han kom da med Udtalelser, der kunde
røbe den tilkommende Digter af Træsnittene. Men
saa-dan Tale holdt Faderen ikke af; han ønskede, at
Sønnen kun skulde tænke paa nyttige Ting, og han kaldte
ham en doven Dreng;1) Moderen derimod forstod
ham godt.
Der fortælles, at en Flok Bier en Dag i Pindars
*) Meddelt mig af Fru Professorinde A. M. Hammerich til
Ise-linge, hvis Moder, der var i Præsten Winthers Hus, har fortalt
hende det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
