- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / I. Nedstamning, Barndom og første Ungdom - Studenteraarene /
103

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var nu Pastor Hermanns Datter;
hid kom hun fra den anden 0,
og fuld af Liv og Lyst og Latter
hun dansed som en Ellemø.

Saa livlig, sød som Lærken var hun,
der kvidrer i et Morgenblaa;
en Krans af blonde Lokker bar hun,
og hendes Smil og Øjne — naa!

Vist er det, at her begyndte hans Forelskelse at
iklæde sig Vers. Der findes en Gemme, der
fremstiller Eros som Den, der former en Kunstners Skikkelse.
Agathon siger ogsaa i Platons „Symposion", at „Eros
er viis som Digter, saa at han endog kan gjøre Andre
dertil. Enhver bliver idetmindste Digter — var han
end før nok saa fremmed for Muserne — naar han
berøres af Eros............Og hvad Mesterskab i Kunsterne

angaaer, vide vi da ikke, at den Kunstner, hvis Lærer

denne Gud var, blev berømt og navnkundig, den
derimod, hvem Eros ikke begejstrede, stod altid i Skygge!"
Denne Udtalelse svarer nogenlunde til Oehlenschlægers
i disse skjønne Verslinier:

Som Rosen springer ud i Vaar .

udspringer Kjærlighed i Ungdomsaar

i skjønne, varme, dybe Sjæle;

og der — saa lidt som Rosen — er den Dunst,

den sætter sig et evigt Eftermæle

i hellig Tro, i Poesi og Kunst.

Eros gyder sit Væsen ind i det virkende Geni; i
dets Gjerning drager hans Sjæl, hans Drift, sin Aande;
— dets Ild, det er ham selv. I denne Skoledreng, vi
her beskæftige os med, har han begyndt sin Kunstner-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:36:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/1/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free