Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjeming; Fremtiden vil vise, til hvilken Grad han
fuldførte. den.
Den Fryd, han følte ved at kunne skrive Vers,
har han skildret paa følgende Maade:1)
Ret aldrig kan jeg glemme
den allerførste Gang,
da jeg min egen Stemme #
fik høre, at den sang;
mit Øje stod i Lue,
et Blus var paa min Kind,
min Aande som en Due
fløj ængstligt ud og ind.
Der lød mig som en Dundren
hen over Himlens Blaa;
der blev en saadan Undren
i hver min Tankes Vraa;
der brændte saadan Længsel,
saa luehed en Tørst,
der blev en Spørgen, Trængsel:
Hvad griber jeg nu først?
Det var, som Vinger hæved
mig op fra Jordens Skjød;
igjennem Sjælen bæved
en Strøm af Vellyst sød;
det var ret som mit Øje
4 blev mere skarpt og klart;
det Dybe og det Høje
mig syntes aabenbar’t.
Mig smiled Jord og Himmel,
mig vinked Busk og Træer;
den hulde Blomstervrimmel
den blev mig nok saa kjær;
Solen var mere gylden,
og Himlen mere blaa,
og dobbelt rig var Fylden
af Nattens Stjærner smaa.
*) Sml. Digtn. III, S. 284.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
