Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagens Detailler, gav han som oftest efter.1) Under
saadanne Forhold og i mange andre forskjellige
Tilfælde kom hans anden Hustrus Konduite godt tilpas.
Hun, som saa hurtigt gjennemskuede Alt, fandt Vej
mellem Skjærene og klarede dem for sine Omværende.
Ja, hun var den styrende Aand i de timelige
Anliggender, medens hendes Mand var det i de aandelige; fra
ham udgik det egentlig Forklarende, som allevegne staaer
øverst; men hun, som havde saa stor en
Kundskabsmasse, at hun blev kaldt lærd, delte hans aandelige
Arbejde med ham. Naar han havde skrevet et Afsnit
af sine Bøger, kom han gjærne ind til hende i
Dagligstuen, og, sad der da Nogen hos hende, vidste
Vedkommende, at nu var det bedst at gaa. Han forelæste
da sit Værk og modtog hendes velovervejede og fine
Raad, som han da gjærne rettede sig efter.2) — Naar
han i Smaating vilde gjøre sin Villie gjældende, havde
hun ofte den vanskelige Opgave at mægle mellem
Faderen og Børnene; han holdt ved sin Ungdomstids
Fordringer og Forhold og vilde have, de skulde gjælde
endnu, og han kunde da være stræng, ja, endog skarp,
naar han i Et eller Andet saae, eller troede at se,
Forfængelighed, Lyst til at være med og den dermed
forbundne ødselhed, der var lige imod hans Princip: „Kun
det Nødvendige!" Skjøndt det nu var meget langt fra,
at de Unge i hans Hus vare „moderne" eller jagede
efter Adspredelser, saa havde Madam Meller ikke saa
sjældent det Hverv at berolige sin Mand og erhverve
en eller anden forønsket Tilladelse, og saa hed det:
J) En Udtalelse af Frk. Ross i et Brev til mig. 2) Meddelt mig
af Fru A. B. Berthelsen, født Sidenius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>