- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / I. Nedstamning, Barndom og første Ungdom - Studenteraarene /
116

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Fader er igrunden usigelig god, men — lille Mo’r er
ogsaa mageløs." Ja, ingen af Døtrene forstod at
om-gaaes ham, saaledes som hun.1)

Dette hendes Ægteskab, som jo var et
Fornuftforetagende og derfor ikke kunde stille de samme
Fordringer som hendes første, maatte i det Væsentlige
kaldes lykkeligt. En saa resultatfuld Gjerning som den,,

det rummede, er altid meget lønnende for Personlig-

heden. Hun elskede sit Hjem og sin Tilværelse med
dens Livsopgave, som Loddet var faldet. Saaledes
som hun havde forstaaet at tage det, blev det et
lykkeligt Lod. Men dette Ægteskab kjendte for hendes
Vedkommende ret godt Resignation, ad hvilken Vej hun
vandt Ro. Om hun havde opnaaet denne ved at kæmpe
sig igjennem og neddysse sine egne Savn uden at [-trættes-] {+træt-
tes+} i sit Kald — Hvem har vidst det ret uden hun

selv, der i saa Henseende var tavs? Hvem kjendte
dette Hjærtes Følelser eller forstod dets naturlige Trang?
En Iagttager sluttede sig til Noget deraf ved at se,
hvorledes Omsorgen for det Hele hvilede paa hende,
hvor opmærksomt hun vidste at imødekomme sine
Kjæ-res ofte for dem selv uklare ønsker og berede dem det
godt. Dette modtoges jo vel med Taknemmelighed;
men gjengjældt blev hendes fine, smukke
Forekommenhed ikke. Hun vilde have paaskjønnet det usigeligt;
hun var fra sit første Ægteskab saa godt vant i saa
Henseende. Hvad den Sag angik, saa maatte der i
hendes Hjærte være et øde Rum, som hun selv kunde søge
at udfylde; thi Rasmus Meller forstod sig, trods sine
øvrige elskelige Egenskaber, ikke i mindste Maade paa
Se Frk. Ross’s Bog S. 31, 32.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:36:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/1/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free