- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / I. Nedstamning, Barndom og første Ungdom - Studenteraarene /
165

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tydning var dette Øjekast som et Lyn trængt ind i
mit Hjærte. Jeg var blød og blid som en Due, bøjelig
som et grønt Siv, og mine øjne forlod ikke ham den
hele Eftermiddag. Mod Aften forstyrredes vor
Lystighed ved en stærk og vedholdende Regn. Man trængte
sig sammen, saa godt man kunde, i det lille Skovhus
og i Teltet. Hvor jeg var, var ogsaa han. Da vi
endelig maatte beslutte at kjøre hjem i den øsende
Regn, var der Mangel paa Rejsetøj. Felix havde af en
Hændelse medtaget en stor Rejsekappe, og Hændelsen
eller hans Snildhed vidste ogsaa at mage det saaledes,
at han kom til at dele den med mig. Med en
ubeskrivelig glad Iver bandt han mig et Tørklæde over
Hovedet, satte sig hos mig paa Sædet og drog Kappen,
ligesom en Kalesche, op om sig og mig; og, medens
han, for Bekvemmeligheds Skyld, slog sin Arm omkring
mig og holdt Kappen sammen med den ene Haand,
lagde han, skjult for Alles Blik og dristig ved den
fortrolige Nærhed, sin Kind til min og lod med en
forunderlig Veltalenhed, der kun bestod af enkelte smaa Ord,
den søde Gift finde Vej til mit Hjærte. Han kyssede
mig — jeg veed det — een Gang, kun een, — det var
det første og det sidste Kys. — Jeg betroede mig til
min Moder, for hvem jeg var vant til ikke at skjule
Noget. Havde denne ellers saa forstandige Kone
behandlet Sagen, som den fortjente, og betragtet den blot
som en Barnagtighed, vilde hun have sparet sin Datter
mange Taarer og Suk. Men slige Hjærtes-Anliggender
ere for visse Damer altfor interessante; de se i dem
en Gjentagelse af deres egen Barndoms- og
Ungdoms-Historie, de finde en Art af bittersød Fryd i at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:36:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/1/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free