Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her spanked Hanen strunk og stolt
og Orden i sit Harem holdt,
her Duen ængstlig udenom
opsnapped hvert et Korn, der kom! —
Var Luften tyst, var Dagen varm,
den lille Jomfru tog paa Arm
sin Kurv og gik til Dammen ned;
der sad vi saa paa grønne Bred,
hvor, skjult af Bøgens Skygge frisk,
vi medede de tavse Fisk,
mens Svanen paa det stille Blaa
rundt sejlede. og saae derpaa. —
Skovskaden lo bag Busk og Tjørn
tidt over de to store Børn,
naar over bløde Eng, i Krat,
vi lystigt legede Tagfat.
I Havens Gang vi løb omkap.
Hvor hun var let! Hun rørte knap
ved Jorden med sin lille Fod,
mens Haarets rige, brune Flod
henflagrede i lune Vind,
og Purpur farved Mund og Kind; —
og ivrigt vi da skjændtes om,
Hvem af os først til Maalet kom.
Ak, denne Ungdom — sorgløs, fri,
bevægelig, med Sympati
for Alt i Livet, Stort og Smaat;
der lever i sig selv ej blot,
men strømmer ud en Sundhed stærk
og rejser — som ved Underværk —
en dybt i Støvet bøjet Aand
— ret som den Lamme Helgnens Haand —
omsvæv ed mig og skabte Lyst
og Liv, hvor før var mørkt og tyst! —
Naar Middagssolen sendte ned
sin Straale altfor tung og hed,
saa dækked hun vort lille Bord
hist i den dunkle Skygge, hvor
Kastanietræets brede Skjærm
sig spændte ud, hvor Biers Sværm
ved Blostrets mælkehvide Bryst
holdt deres søde Efterhøst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
