Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[En Bog der var, og] den var fuld
af hint gediegne, pure Guld,
ej Modens Luft forvitre kan,
en Bog, hvis rette Fædreland
er Verden, og hvis Fantasi
og Lune, evigt ung og fri,
hvis sunde Viisdoms rige Vægt
skal kvæge Støvets sidste Slægt.
Jeg sad hos dem i køligt Læ
med Ryggen mod det store Træ
og læste dem Hvad hin Poet
i sin Begejstrings Syn har seet.
Hver Side var saa rig og smuk,
at der var Nok til Smil og Suk.
En Cithar fandt jeg; stum, forladt,
støvdækt den i en Krog var sat.
Jeg tog mig af den, fik den stemt, —
og se, dens indre Skat var gjemt
fra fordums Tid. Det gik med den
som med en gammel, ærlig Ven;
lang Tid forglemt og plat forsømt
han atter favner varmt og omt
og yder lige villig Trøst,
naar vi maa flygte til hans Bryst.
Om Aftnen, naar vi da kom hjem
fra Skov og Krat, tog jeg den frem
og stemte op saa mangt et Kvad,
mens lyttende de Alle sad:
den lystige, den kjække Sang,
som blandt tyrolske Klipper klang,
den vemodblandtc Elskovslyst,
der svæver over Havets Bryst
ved Napolis, Venedigs Kyst;
og Spaniens Bolero vild,
der flammer som en Nafta-Ild;
den Sang, der, selv som Solen hed
bevinger Bajaderens Fjed;
de tankerige Sorgens Lyd,
der bæver i Polakkens Fryd;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
