Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommet ham — og for saa vidt det danske Folk —
dyrt til at staa, hvis hans Udtalelser i Slutningsverset
af hans Digt „Afsked“ var gaaet i Opfyldelse, det,
hvori han i 1821 i Kjøbelev synger:
Thi gjemmer Sjællands Blomster vang
et mere trofast Hjærte
end det, som digtede denne Sang,
saa gid jeg synge sidste Gang
min Elskovs Fryd og Smerte1).
„Alt fra Menneskets Slægt den blomstrende Jord har bebygget,
ingen Jordisk, som jeg, brændte af Kjærligheds Ild.
Dog for en enkelt tryllende Mø mit Hjærte ej banker,
ved sin Triumfvogn Een ikke med Lænker mig bandt.
Haardere, Brødre, mig Skæbnen er: Jeg elsker dem Alle!
Alle med Trolddomsbaand hilde min flagrende Sjæl!
Hver en bølgende Barm i mit Hjærte Længsel opvækker,
hvert et straalende Blik sætter i Lue mit Blod.“ —
Hil sidde I, Herrer og Fruer,
som flette en spraglet Oval,
hvor Kraften og Skjønheden luer
højt i den forgyldene Sal!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
