Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anden Hustrus Udtalelse til mig holdt Chr. Winther,
i alt Fald i en noget senere Periode, egentlig mere
af Poul Møller, end denne af ham. Poul Meller
kunde undertiden finde sin „Broder" lidt for sværmende,
flagrende og karakterløs; men i det Væsentlige elskede
han ham højt, hvilket ogsaa var Muffelmanns Indtryk.
De to Stifbrødre mødtes i en stor Sky for at udgive
sig for Andet eller Mere, end de virkelig vare, i „en
vis Blufærdighed for at blotte det indre Menneske" og
i levende Kjærlighed til poetisk Literatur, navnlig
Kæmpeviserne, til Kunst og til ideelt, studentikost Liv.
De vare Bægge Naturmennesker, der følte den primitive
Urkraft i sig. Engang, da der i Skoven ved Espe blev
dræbt en stor Snog, opfordrede Meller en
Omgangsfælle til at være med at spise den. Da Husholdersken
paa ingen Maade vilde lave den til paa sine Pander,
blev den lagt paa en Rist for at steges, men blev kun
halvstegt; saa spiste Poul M den næsten raa1). Ganske
i Overensstemmelse hermed synger Chr. W. om sig
selv i Ravnens Skikkelse:
Jeg Duerne jog fra Slag til Slag,
drak Blodet og hakkede Kjødet;
det, maa Du tro, har en bedre Smag,
end naar det er stegt og sødet.
Poul Meller brød glad sit sorte danske Brød, og
Chr. Winthers Livret var Øllebrød. Poul Meller holdt
af at synge Heibergs Linie i „Kong Salomon og Jørgen
Hattemager": „Vi, vi, vi skal min Salighed!"; han
sagde „patter" af Brystet og ikke „dier", og i Tor-
*) Se P, Rasmussen: „Et Par Blade af mit Liv og Levned®.
Rudkjøbing 1862.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
