Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med en af de første Poster nogle Poesier; Din
Hemmelighed har jeg bevaret for Alle uden Een, og denne
Ene er Liunge, der aldrig sladrer af Skole. Han
kjender Dig jo desuden ikke. Hilsen til dem i øster-
Ulslev, til Rasmusx), til Braband, o. s. v––––-
Din hengivne
Chr. Winther.
Sin gamle Omgang med Rasmus Nyerups Hus
havde Chr. Winther fornyet. Han traf her Rasmus
Rask, der i 1823 efter c. 7 Aars Fraværelse fra Danmark
var kommen hjem fra sin Rejse til Indien; Winther
havde tidligere kjendt ham fra Nyerups Hjem; men nu
syntes Rask paa Grund af sine Oplevelser at maatte
være bleven mere tiltrækkende. Han var Pensionær der
i Huset og paa en Maade i ganske kort Tid forlovet
med Nyerups Datter Louise2); men hans fixe Ideer i
Retning af Mistænksomhed gjorde ham til en sørgelig
Eneboer3). De Unge havde glædet sig til at høre om
hans Rejseæventyr, men blev meget skuffede i deres
Forventninger, siger Aårahams*); „Rask sagde
egentlig slet Intet, var undseelig og krøb i Krogene, og, da
vi nu — hvorunder jeg da egentlig forstaaer
Rosenkilde, Chr. Winther, Krøyer og mig — pressede paa
ham med Spørgsmaal, fik vi omtrent ud af ham, at
han engang havde redet paa en Elefant og at der
engang, da han sov i en Taters Telt, var løbet et stort,
grønt Firben over hans Ansigt. Maaske ansaae Fir-
*) Vistnok K. S.’s Fætter, Kjøbmand R. S. i Nykjøbing. 2) Se
Rønnings: Rasks Levned, S. 137. ®) P. V. Jacobsen siger i sine
Breve, S. 101, om ham: „Det er overhovedet en af de synderligste
Kegler, jeg kjender". 4) „Meddelelser af mit Liv“, S. 179.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
