Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvert Skud var som et kjærligt Ord,
der gaaer til Hjærtet; thi Farvellet
fra Skibet, som forbi os foer,
med trende Skud os blev gjengjældet.
Efter Fru Heibergs Meddelelse til mig1) hentydes
der i disse Vers til hendes Norgesrejse i Sommeren
1829 sammen med N. P. Nielsen, Madam Wexschall
og den yngre Foersom. Lige før Afrejsen havde hun
gjort et østersgilde for Heiberg og Chr. Winther, og
de fulgte hende derefter ombord paa Skibet. Chr.
Winther spurgte: „Hvad har De nu med for at forhindre
Søsyge?" Hun lagde Haanden paa sit Hjærte og
svarede: „Det ligger her." Heiberg havde nemlig
samme Morgen sendt hende Digtet „Præservativ mod
Søsyge"2), hvori der staaer: „Dette maa i bogstavelig
Forstand lægges paa Hjærte." Det er jo nemlig et
bekjendt Sagn, at Søsyge forebygges derved, at man
lægger et Stykke Skrivpapir paa Brystet. I det omtalte
Digt staaer der:
Kunde Den, som Verset skrev,
raade lidt for Vejr og Vinde,
skulde Sol og Maane skinne,
Himlen uformørket blev;
hver en stridig Strøm blev stillet,
Havets hele Bølgeflok
blev et Spejl kun for et Billed,
som man aldrig skuer nok;
alle Storm-Dæmoner vege,
kun en Zefyr skulde lege
med Johannes brune Lok.
Turde Den, som Verset skrev,
Tanken det i Følge give,
*) Mindre udførligt meddelt i hendes „Et Liv genoplevet i
Erindringen* I, S. 144—45. 2) Heibergs Poetiske Skrifter VIII, 325.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
